Sort selskab byder på kaffe
Ny aktør på fjernbusmarkedet tager konkurrencen op med Rødbillet og tysk selskab
Opdateret kl. 13:32
Nordjyske rejsende har nu en ekstra transportmulighed, når de skal rundt i Danmark.
Sortbillet.dk har meldt sin ankomst på markedet for fjernbustrafik og tager konkurrencen op med med det tyske busselskab Flixbus, der før sommeren indgik med partnerskab med Rødbillet.
Den nye operatør starter i denne uge med at køre fra en række byer i Danmark - deriblandt Aalborg - og Sortbillet.dk har som mål at oprette forbindelser fra alle større byer i Jylland, på Fyn og Sjælland. Alle med København som stoppested.
Frisk kaffe og gratis net
Sortbillet.dk lokker med, at der altid er frisklavet - og gratis - sort kaffe om bord på busserne, ligesom der vil være gratis internet. Desuden er der mulighed at købe pladsbillet, hvis man vil sidde forrest i bussen eller ved siden af en rejsepartner.
Prismæssigt ligger Sortbillet.dk tæt på Flixbus (Rødbillet), og udgangspunkt er, at prisen altid er den halve af DSBs togtakster.
For eksempel koster en voksenbillet Aalborg-København 198 kr. Til sammenligning koster en voksenbillet 438 kr. i et Intercity-tog, men så er rejsetiden også kortere med toget. Knap 5 timer tager turen fra Aalborg Banegård til Hovedbanegården i København på skinner, og endnu hurtigere med lyntogene.
Sortbillet.dk bruger 5 timer og 30 min. på at køre fra Aalborg Busterminal til DGI-Byen ved Hovedbanegården i København. Busflix bruger cirka samme rejsetid.
Konkurrence er godt
Hos Nordjyllands Trafikselskab, der står for den regionale transport i Nordjylland, hilser man den nye aktør velkommen.
- Det er godt for de nordjyske kunder, hvis der kommer flere muligheder, der er med til at øge mobiliteten. Selvfølgelig forudsat at selskabet leverer en god service til en god pris og har styr på arbejdsforhold, bussernes sikkerhed og alle de andre ting, som skal være i orden, siger direktør Jens Otto Størup.
Han håber, at Sortbillet.dk og Flixbus vælger forskellige afgangstidspunkter, så udbuddet af rejsemuligheder for nordjyderne øges.
- Men det er også indlysende, at de private aktører går efter de afgangstidspunkter og ugedage, hvor der er flest kunder, bemærker Jens Otto Størup.
Ikke med i Rejseplanen
Kampen mellem Flixbus og udbryderne i Sortbillet.dk involverer ikke fjernbusruten Frederikshavn-Esbjerg (rute 980), som Thinggaard i mange år har opereret på.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.