Sport

Spalvis: Optimale betingelser i Sporting

Trods interesse fra flere klubber er AaB-topscoreren sikker på, at han med skiftet til Sporting har valgt rigtigt

Lukas Spalvis’ skifte til Sporting sker først fra sommer, og derfor var topscoreren også med flyveren, da AaB mandag drog til Tyrkiet på træningslejr.Foto: Michael Bygballe
Lukas Spalvis’ skifte til Sporting sker først fra sommer, og derfor var topscoreren også med flyveren, da AaB mandag drog til Tyrkiet på træningslejr.Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:20

ISTANBUL: Når denne sæson er forbi, skifter Lukas Spalvis AaB ud med Sporting fra Lissabon, der i øjeblikket er nummer et i den bedste portugisiske række.

Og valget af den portugisiske klub er resultatet af nøje overvejelser hos AaB-topscoreren, der har haft flere tilbud at vælge imellem.

- Jeg er ikke god til at skabe chancerne selv, så jeg har ikke ønsket at spille på et forsvarende hold. I Sporting tror jeg, at jeg kan jeg få optimale betingelser til at vise det, jeg er bedst til. Det kræver selvfølgelig, at jeg kommer til at spille. Det tror jeg på, men kun tiden vil vise det, fortæller Lukas Spalvis, der sammen med resten af AaB-truppen mandag drog til Tyrkiet på træningslejr.

Men til sommer kan Lukas Spalvis altså formentlig forvente at komme til en klub, der skal deltage i Champions League.

- Sporting spiller alle deres kampe foran minimum 40.000 tilskuere, og generelt kommer jeg til at spille på en større scene. Kampene mod Benfica, Porto og Braga fylder stadions dernede, fortæller topscoreren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden