EMNER

Sparekasse får risikostempel

Sparekassen Hvetbo scorer højt i ny risikoanalyse

Sparekassen Hvetbo med hovedkontor i Pandrup får en bundplacering i en ny risikoanalyse, som analysevirksomheden Niro Invest har lavet. Sparekassen Hvetbo får en placering som nummer 73 ud af de 91 danske pengeinstitutter, der er med i analysen. Dermed er sparekassen den klart lavest placerede og dermed mest risikofyldte blandt de større nordjyske pengeinstitutter baseret på regnskabstal for 2011. Højt risikotal Sparekassen bliver i analysen tildelt et risikotal på 478, og det er et tal, der bør vække bekymring. - De historiske erfaringer, som analysen bygger på, viser, at risikotal på over 475 bør mane til eftertanke blandt indskydere og aktionærer, for så er der en forhøjet risiko for at tabe penge på et pengeinstitut, siger indehaver Nicholas Rohde fra Niro Invest. Til sammenligning bliver analysens mest sikre nordjyske pengeinstitut - Hals Sparekasse - tildelt et risikotal på 299. Er ikke overrasket Den dårlige placering på Niro Invests risikoliste kommer ikke som nogen overraskelse for direktør Lars Guldager fra Sparekassen Hvetbo. - Vi er især udfordrede af for høje nedskrivninger på svage udlån og en for høj koncentration af udlån til ejendomsbranchen, siger han. Men sparekassen iværksatte i begyndelsen af året en plan, der ifølge Lars Guldager skal bringe sparekassens indtjening i vejret. - Det vigtigste punkt i denne plan er, at vi gennem en forbedret styring af vores udlån, skal have vores alt for høje nedskrivninger ned, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden