Sparekasse fyrer direktør

Dårlige resultater får Sparekassen Hvetbo til at fyre administrerende direktør Jens Gamst Boelskifte.

Jens Gamst Boelskifte er fyret som administrerende direktør i Sparekassen Hvetbo. Arkivfoto: Martin Damgård

Jens Gamst Boelskifte er fyret som administrerende direktør i Sparekassen Hvetbo. Arkivfoto: Martin Damgård

"Utilfredsstillende resultater" er grunden til, at Sparekassen Hvetbo fra onsdag har skiftet administrerende direktør. Det skriver Sparekassen Hvetbo på deres hjemmeside. Ud er røget Jens Gamst Boelskifte og han erstattes af Lars Guldager, der har været HR-chef i banken siden 2004. Nedjusteret forventninger For blot et par uger siden nedjusterede sparekassen forventningerne til årets resultat til et underskud i niveauet 70-75 mio. kr. på grund af ekstraordinære store nedskrivninger hos bl.a. erhvervs- og landbrugskunder. Inden da lød forventningen på et underskud på 45 mio. kr. Sparekassen fremlægger årsregnskab for 2011 14. februar.