AaB tager stort skridt tættere på salg

Superligaklubben går nu i realitetsforhandlinger med en europæisk investor, men hverken navnet eller klublogoet står til at ændre. Samtidig er der penge fra vej fra den nuværende aktionærkreds

AaB's fans kan se frem til, at klubben får flere penge mellem hænderne - uanset om en udenlandsk investor overtager aktiemajoriteten eller ej. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

AaB's fans kan se frem til, at klubben får flere penge mellem hænderne - uanset om en udenlandsk investor overtager aktiemajoriteten eller ej. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:I slutningen af september meddelte superligaklubben AaB, at den var i dialog med en potentiel udenlandsk investor. Sonderingerne er forløbet så positivt, at der nu indledes realitetsforhandlinger mellem parterne.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, som klubben tirsdag har udsendt.

Fokus i sonderingerne har været på at sikre fælles målsætninger, den rigtige kemi og de rigtige faglige kompetencer, der skal til for at videreudvikle klubbens sportslige sektor med AaB Akademiet som centrum, lyder det fra aalborgenserne.

AaB pointerer samtidig, at der mellem parterne er enighed og afklaring omkring, at klubidentitet - herunder eksempelvis navn og logo - ikke bliver ændret. Det udelukker reelt, at det skulle være den østrigske energidrik-koncern Red Bull, der er inde i investorbilledet.

Fortsat en del af klubben

- Det er hensigten at opnå en aftale, hvor den potentielle investor tilfører kapital samtidig med, at den nuværende kreds af storaktionærer og øvrige aktionærer fortsat er en del af klubben, lyder det fra AaB-direktør Thomas Bælum.

AaB oplyser samtidig, at der man sideløbende med forhandlingerne med en potentiel ny investor er i forhandlinger med de eksisterende storaktionærer om en kapitaltilførsel her og nu.

Sidstnævnte forventes at være gennemført senest med udgangen af året og vil give klubben nogle øjeblikkelige økonomiske muskler, som kan bruges til at forstærke holdet til forårets overlevelseskamp i Superligaen.'

Indtil videre er forsvarsspilleren Rasmus Thelander præsenteret som den enlige forstærkning af holdet frem mod forårssæsonen.

Herunder kan du se, hvordan den nuværende ejerkreds af AaB ser ud:

Gennem de senere år har den nordjyske fodboldklub haft svært ved at få økonomien til at køre rundt.

I første halvdel af 2022 havde AaB et underskud på 5,1 millioner kroner før skat. Forventningen for hele året er et underskud på mellem 10 og 15 millioner kroner.

Sportsligt har den igangværende sæson heller ikke været opløftende for AaB, der er placeret på næstsidstepladsen i Superligaen - med syv point op til redningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skolelukninger på vej i Aalborg: Se her, hvor det rammer
Luk