AaB

AaB udspillet af guldfavoritterne

Den første kamp i mesterskabsspillet for AaB endte med et nederlag mod FC Midjylland

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

FODBOLD:Der var ikke meget at komme efter for AaB, da de søndag eftermiddag tog imod mesterskabsfavoritterne fra FC Midtjylland. Generelt var det en kamp, som fra første til sidste fløjt blev domineret af gæsterne, som kunne tage retur til heden med en 2-0-sejr i bagagen.

I de første 20 minutter stod AaB-forsvaret egentlig godt placeret, og midtbanen drillede midtjyderne tilpas meget, så de blev holdt pænt væk fra chancer.

Efter 15 minutters spil kom Oliver Klitten i karambolage med Midtjyllands målmand Jesper Hansen, i hvad der egentlig var AaB's første større aktion nede ved gæsternes mål. Det resulterede i, at målmanden måtte gik skadet ud og blev erstattet af Mikkel Andersen.

Efter næsten 30 minutters spil kom den første store AaB-mulighed, hvor både Jores Okore og Oliver Klitten appellerede for straffespark, men hurtigt gik det den anden vej, og efter en brøler fra Jacob Rinne, som endte i et hjørnespark, kunne Erik Sviatchenko banken bolden i mål, og dermed bringe FC Midtjylland foran 1-0.

Ti minutter senere endte en skidt clearing fra Jakob Ahlmann lige i fødderne på Joel Andersson, som bankede bolden bag Jacob Rinne i det lange hjørne til 2-0 for Midtjylland.

I anden halvleg udeblev den store forløsning, man som AaB-fan kunne have håbet på. AaB fik skabt lidt mere spil, men det var langt fra nok, og klasseforskellen på de to mandskaber var tydelig.

AaB-spillerne havde egentlig den rette indstilling med på banen, men jo tættere vi kom på slutfløjtet, jo mere modløse blev de. De var bare oppe mod en bedre modstander.

Kampfakta

Mål: 0-1 Erik Sviatchenko (28. minut), 0-2 Joel Andersson (40. minut)

Advarsler: Tom Van Weert, AaB (30. minut), Jakob Ahlmann, AaB (79. minut), Marc Dal Hende, FCM (82. minut), Robert Kakeeto, AaB (90. minut), Ronnie Schwartz, FCM (90. minut)

Dommer: Peter Kjærsgaard (dårlig)

Tilskuere: 280

Opstillinge AaB (4-3-3): Jacob Rinne - Kristoffer Pallesen, Jores Okore, Mathias Ross (Kasper Pedersen, 82. minut), Jakob Ahlmann (Patrick Kristensen, 82. minut) - Iver Fossum, Magnus Christensen (Robert Kakeeto, 74. minut), Patrick Olsen - Kasper Kusk (Søren Tengstedt, 66. minut), Tom van Weert, Oliver Klitten (Lukas Klitten, 66. minut)

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.