Claar tale fra Aalborgs svensknøgle: Vi kontrollerede Flensburg
Aalborgensernes bedste spiller vil ikke udpege en favorit før returkampen i Champions League
Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:10
HÅNDBOLD: Med otte scoringer og ligeså mange assists var Felix Claar banens helt store profil, da Aalborg Håndbold torsdag aften slog Flensburg-Handewitt i den første af to kvartfinaler i Champions League.
Den svenske VM-sølvvinder var efter sejren på 26-21 yderst tilfreds med hele holdet, der fandt topniveauet i klubbens hidtil største kamp.
- Jeg synes, vi spillede en fantastisk kamp, som vi langt hen af vejen kontrollerede mod et meget stærkt Flensburg-hold. Først og fremmest stod vi stærkt i defensiven, men vi vidste også, at det var nødvendigt, hvis vi skulle have et forspring med til Tyskland.
Felix Claar var blot én af tre svenskere, der strålede for aalborgenserne i sejren. Lukas Sandell lavede også otte mål, mens Mikael Aggefors i målet diskede op med 16 redninger.
- Engang imellem rammer man de her kampe, og det var fedt, at vi gjorde det i sådan en kamp. Vi må virkelig sige, at vi fik rigtig god hjælp af Aggefors mellem stængerne, storsmiler Felix Claar.
Svenskeren er dog bevidst om, at der stadig resterer et stort stykke arbejde, før Aalborg kan booke billet til Final-4 i Köln senere på året.
- Vi ved, at Flensburg nok bliver meget bedre i returkampen, og at det nok stadig skal blive meget tæt og spændende. Efter kampen i dag har vi en god mulighed. Vi holdt dem nede på en lav score, hvilket også kan blive vigtigt, og i forhold til favoritstatus er det vel 50-50 nu, mener Felix Claar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.