Derfor var AaB-profil bænket i stor nedtur - udlandet spøger trods bænkplads

Næstved stjal fredag et point mod uskarpe AaB, der til lejligheden havde sat en af de helt store offensive profiler på bænken

Allan Sousa kom først på banen i anden halvleg mod Næstved, men han kunne ikke gøre en forskel i jagten på sejren. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Allan Sousa kom først på banen i anden halvleg mod Næstved, men han kunne ikke gøre en forskel i jagten på sejren. Foto: Lars Pauli

Cheftræner Oscar Hiljemark havde valgt at sætte den offensive profil Allan Sousa på bænken, da AaB fredag aften måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane mod 1. divisions bundprop fra. Det var der en ganske god grund til, fortalte svenskeren efterfølgende.

- Sousa er en fantastisk fodboldspiller, men af disciplinære årsager startede han ikke inde i dag. Men vi er videre nu, siger svenskeren, der ifølge Nordjyskes oplysninger ikke har været tilfreds med brasilianerens træningsindsats i ugen op til Næstved-kampen.

Allan Sousa kom dog på banen i anden halvleg, og her var han en af få, der leverede lidt opløftende momenter. 

- Der ligger private årsager bag, at jeg startede på bænken, og det var vi enige om. Da jeg kom på banen forsøgte jeg som altid at hjælpe holdet og gøre mit bedste.

Ifølge Nordjyskes oplysninger arbejdes der lige nu på højtryk i Sousas lejr på at skabe et skifte, og lande som Tyrkiet og Saudi Arabien nævnes som de varmeste bud på en eventuel ny hjemmebane for Allan Sousa. 

Lige nu er der dog ingen konkrete bud, og selvom der er en ambition hos Sousas bagland om at skabe et skifte, så er det ikke helt ligetil. AaB har naturligvis også noget at skulle sige i den sag, og her er meldingen fortsat soleklar. Der skal to millioner euro på bordet, hvis et skifte skal blive aktuelt. Der er råd til at sige nej til bud på brasseren, og det har AaB tænkt sig at gøre, hvis ikke prisen er rigtig.

I den forbindelse kan det spille ind, at Louka Prip forventes præsenteret som ny Konyaspor-spiller i den nærmeste fremtid. Prip skulle ifølge Nordjyskes oplysninger flyve til Tyrkiet mandag for at gennemføre det obligatoriske lægetjek. 

Med Prip ude af døren er lysten til at sælge Allan Sousa blot blevet endnu mindre hos AaB, der ikke regner med at sige farvel til flere stamspillere i dette vindue - medmindre der er tale om tilbud, der ultimativt opfylder ledelsens priskrav.

Rasmus Thelander og Oscar Hiljemark forsøgte uden held at få AaB's offensiv til at dirke Næstved op. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Rasmus Thelander og Oscar Hiljemark forsøgte uden held at få AaB's offensiv til at dirke Næstved op. Foto: Lars Pauli

- Vi skal kigge på detaljerne

I forhold til kampen mod Næstved var der nogle erfaringer, som AaB skal tage ved lære af til kommende kampe. Der er nemlig et udtalt behov for at kunne skabe temposkift i spillet, så man kan spille sig frem til chancer. 

Oscar Hiljemark mener, at Næstved var svære at nedbryde i fredagens kamp.

Oscar Hiljemark vil tilbage til Hornevej og kigge på detaljerne. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Oscar Hiljemark vil tilbage til Hornevej og kigge på detaljerne. Foto: Lars Pauli

- De har 11 spillere i eget straffesparksfelt. Vi forsøgte at finde nogle løsninger både centralt og på kanterne, men i dag lykkedes det desværre ikke, siger cheftræneren.

Han har dog et bud på, hvad AaB skal træne. For det er næppe sidste gang, og der venter helt sikkert mere af samme skuffe fra de øvrige hold i 1. division.

- Vi skal blive endnu bedre til at finde de rette pasninger og accelerere spillet. Vi skal blande korte og lange afleveringer og forsøge at udnytte det. Vi skal ud på træningsbanen og kigge på detaljerne, siger AaB-træneren.

Det venter et nordjysk topopgør på torsdag i NordicBet Ligaen, når AaB møder Hobro IK på udebane.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.