Formand træder tilbage i Hobro IK
1. divisionsklubben har fået en ny formand, da Peter Christensen har prioriteret sit civile erhverv
Opdateret kl. 13:37
HOBRO: 1. divisionsklubben Hobro IK har fået ny bestyrelsesformand. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Den forhenværende formand, Peter Christensen, har nemlig valgt at trække sig fra formandsposten og i stedet fokusere på sit arbejde. Han fortsætter dog som næstformand i den nye bestyrelse, som nu har konstitueret sig efter generalforsamlingen i oktober.
Her er Thomas Floor ny formand for Hobro IK A/S. Han har senest været næstformand gennem det seneste år.
Den nye bestyrelse i Hobro består dermed af Thomas Floor (formand), Peter Christensen (næstformand), Jeppe Ugilt (næstformand), Søren Jeppesen, Jens Bjørn, Kresten Mathiasen og ikke mindst den tidligere Hobro-spiller og anfører på førsteholdet, Jonas Brix-Damborg.
Formandsskiftet kommer efter, at klubben har lanceret en ny, økonomisk femårsplan og har fået tilført ni millioner kroner til overbygningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.