AaB

Hamrén havde gerne set AaB længere fremme

Varmere forhold skal være med til at skærpe superligaholdet frem mod den vitale forårspremiere mod AGF

Erik Hamréns tropper ankom lørdag aften til Oliva i det sydøstlige Spanien, hvor de frem til 9. februar er på træningslejr.
Erik Hamréns tropper ankom lørdag aften til Oliva i det sydøstlige Spanien, hvor de frem til 9. februar er på træningslejr. Foto: Martél Andersen

OLIVA: Første dag i Spanien blev ikke helt som forventet eller håbet for AaB, der måtte se træningskampen mod Derry blive aflyst i 11. time. Dagen bød i stedet på et træningspas - det første i en lang række på den 12 dage lange træningslejr i Spanien. 

Her venter der AaB-spillerne en god mulighed for at få arbejdet igennem på træningsbanen, inden de vigtige turneringskampe, der indledes 17. februar med en hjemmekamp mod AGF.

- Langt hen ad vejen er det de samme ting, vi kommer til at arbejde med på træningslejren, som vi har arbejdet med hjemme i Danmark. Det vil sige omkring både det defensive og det offensive, og så er der noget med mentaliteten, som vi skal arbejde med, forklarer cheftræneren Erik Hamrén.

Selvom vejret ikke just var træningsvenligt søndag, så venter der AaB-truppen bedre temperaturer, end dem man løber rundt i hjemme på kunstgræsbanen i Gistrup. Det giver selvsagt andre muligheder i træningsøjemed. 

Younes Bakiz, Nicklas Helenius og Jeppe Pedersen er indtil videre på skånekost på træningslejren.  Foto: Martél Andersen

- Der vil være andre ting, som vi kan gøre her, fordi der ikke er så koldt, som der kan være hjemme i Aalborg. Eksempelvis kan det være noget med afslutninger. Her kan vi tillade os at stå lidt mere stille. Der er også mulighed for at arbejde mere i dybden med dødbolde siger den tidligere svenske og islandske landstræner. 

Erik Hamrén er allerede kommet et godt stykke vej i forhold til at sætte sit aftryk på AaB's spil, men der er stadig vigtige skridt, der skal tages, og her kommer træningslejren og de to kommende træningskampe mod Sirius og Sogndal til at spille en vigtig rolle. 

- Som træner vil du altid gerne være længere fremme i arbejdet med holdet, end du er. Det er også tilfældet for mig her. Jeg ville gerne have, at vi havde været længere fremme med nogle ting, men først og fremmest ville jeg gerne, at vi havde vundet kampene mod Viborg og Horsens, for vi skabte flere chancer, end de gjorde mod os, siger Erik Hamrén.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden