AaB forventer Jørgensen-transfer til udenlandsk klub og kommer til at score tocifret millionbeløb
AaB kan se frem til et meget flot salg, når de sidste detaljer om Mathias Jørgensens transfer falder på plads
Opdateret kl. 13:11
Der skulle ses langt efter AaB's største profil Mathias Jørgensen ved tirsdagens formiddagstræning Hornevej.
Mens holdkammeraterne svedte i det lumre sommervejr, holdt sidste sæsons topscorer sig indendørs i Børge Bach-huset.
Forklaringen på det er, at han er meget tæt på et skifte til udlandet. I følge Nordjyskes oplysninger er der tale om den norske mesterklub Bodø/Glimt.
AaB meddelte tirsdag morgen, at man forhandlede med en udenlandsk klub om en transfer af Mathias Jørgensen og det blev senere på formiddagen opgraderet til at AaB var nået er til enighed med en udenlandsk klub.
Bodø/Glimt har tidligere i transfervinduet budt på Mathias Jørgensen. At det denne gang ser det ud til lykkes at nå til enighed skyldes, at det norske mesterhold har hævet prisniveauet. Det vil sige, at AaB potentielt kan ramme et prisniveau, som modsvarer forventningerne til en salgspris.
Angiveligt skulle Bodø/Glimt ifølge Tipsbladet have hævet buddet på flere områder. Blandt andet er de potentielle bonusser på et niveau, der nu gør, at hele handlen kan ramme et niveau i prislejet 3,4 millioner euro. I danske kroner cirka 25,4 millioner.
Derudover er den garanterede sum ved transferen også hævet, så den nu ligger over 2,5 millioner euro. Altså 18,6 millioner kroner garanteret ifølge Nordjyskes oplysninger. Netop denne del af transferen er et kardinalpunkt for, at AaB kan acceptere en handel.
Få transferen bliver en kendsgerning skal Mathias Jørgensen forhandle sine personlige vilkår på plads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.