Hobro IK

Hobro forlænger med forsvarsspiller

Frederik Elkær skal også spille for Hobro IK i de kommende sæsoner

Frederik Elkær har forlænget kontrakten med Hobro IK frem til sommeren 2025.
Frederik Elkær har forlænget kontrakten med Hobro IK frem til sommeren 2025. Arkivfoto: Bente Poder

FODBOLD: Hobro IK har forlænget kontrakten med venstrebacken Frederik Elkær, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

20-årige Elkær, der kom til Hobro IK som anden års U19-spiller i sommeren 2019 fra Viborg FF, har skrevet under på en treårig aftale.

- Siden Frederik kom til klubben, har han udviklet sig enormt meget, og vi er begyndt at se hans potentiale udfolde sig. Ikke mindst i denne sæson, hvor Frederik har spillet 15 kampe og tilmed også scoret 2 mål. 

- Frederiks spidskompetencer er, at han er lynhurtig og har en fantastisk venstrefod, og vi glæder os til at følge hans fortsatte udvikling i de kommende år, siger Lars Justesen, der er teknisk chef i Hobro IK.

Frederik Elkær er glad for tilliden.

- Jeg er stolt over at være en del af Hobro IK, og jeg føler, det er et godt sted for mig at udvikle mig som spiller. Jeg er glad for den tillid, som trænerteamet viser mig. Jeg vil blive ved med at knokle på træningsbanen og i kamp og på denne måde fortsætte min udvikling samt bidrage til holdet, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden