Hobro henter tidligere AaB-angriber
Canadisk angriber er tilbage i nordjysk fodbold
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:21
FODBOLD: Hobro IK forstærker angrebet med den tidligere AaB'er Aramis Kouzine i resten af sæsonen, fortæller himmerlændingene i en pressemeddelelse.
Candieren har trænet med hos Hobro IK i de seneste uger og fik blandt andet spilletid i en reserveholdskamp mod AaB i sidste uge. Det har nu kastet en kort kontrakt af sig.
- Selvom vi er rigtig godt besat på angrebsposten, har vi kunnet se en værdi i at tilknytte Aramis for resten af sæsonen. Aramis er en dygtig angriber, hvilket han også har vist på træningsbanen og i reserveligaen. Der er ingen tvivl om, at Aramis har et godt potentiale, hvor især hans timing i løb ind i feltet samt gode afslutningsevner er nogle af spidskompetencerne, siger teknisk chef i Hobro IK, Lars Justesen.
Aramis Kouzine var tilnyttet AaB i foråret 2020, men nåede aldrig at komme i kamp for klubben. Blandt andet på grund af en skade, der krævede en operation. En operation, der siden afslørede en kræftsygdom. Senest har han været på kontrakt i ukrainske SK Dnipro.
- Jeg er rigtig glad for at komme tilbage til dansk fodbold. Det er en fantastisk mulighed for mig at komme til Hobro IK. Jeg vil bevise mit værd i klubben og kæmpe mig til en plads på holdet, så jeg på denne måde kan hjælpe holdet med at skaffe så mange point som muligt og dermed sikre overlevelse i NordicBet Ligaen, siger Aramis Kouzine i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.