Skouboe, der også er kendt for sit virke som journalist på ugeaviserne i Aalborg, fortæller i bogen om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge både som aktiv og træner. Han fortæller blandt andet om en spændende og dramatisk tid hos den græske storklub Aris Thessaloniki.

Biografien omhandler også den erhvervsmæssige karriere og den kærlighed, han fandt i Aalborg i 1995.

- Det har været en lang, krævende men også spændende proces. Ja, det har på nogle måder været som at leve sit liv om igen, lyder det fra Ole Skouboe.

NORDJYSKE har af forfatteren og forlaget Mellemgaard fået lov at bringe nedenstående uddrag fra bogen "Et liv med fodbold og journalistik". Det tager udgangspunkt i hans tid som spiller for den græske storklub Aris Thessaloniki - i 1979/1980 - hvor klubben spillede en udekamp på ferieøen Kreta.

Knivtrusler på Kreta

De lokale helte, OFI Kreta, havde hårdt brug for en sejr for at sikre livet i divisionen, mens vi med et uafgjort resultat stadig ville være med helt i toppen. På den vanskelige grusbane i Heraklion, hvor de nærmeste supportere sidder bag hegnet kun en meters penge fra banen, kom sindene for alvor i kog i slutningen af kanpen.

Ved stillingen 1-1 få minutter før tid ramte en afslutning fra en OFI-spiller mig klokkerent på hånden i det kriminelle felt - altså klart straffespark til kretenserne. Jeg krympede mig sammen og holdt mig for skridtet for at få dommer og linjevogter til at tro, at det var her, jeg var blevet ramt.

Taktikken lykkedes, og fløjten forblev tavs. De mange tilskuere, der stod nærmest ved banen og åstedet, så imidlertid tydeligt, hvad der var sket, og de gik, forståeligt nok, fuldstændig grassat over min usportslige adfærd.

Jeg blev i den resterende del af kampen bombarderet med verbale tilråb, der ikke egner sig til at blive gengivet på skrift, samt af alverdens kasteskyts. Kampen endte 1-1, tilfredsstillende for os, men meget uheldigt for hjemmeholdet.

I omklædningsrummet blev vi opsøgt af en repræsentant for det lokale politi. Han fortalte, at der var uro og tumult udenfor, og at man ville eskortere hver enkelt spiller til bussen mellem fire betjente med skjold, så man ikke kunne nå eller ramme den enkelte med kasteskyts.

- Men den blonde spiller skal gå sidst, lød det.

Det var mig, han henviste til, for folkemængdens vrede var åbenbart mest rettet mod min person.

Da jeg som sidste mand forlod omklædningsrummet med fire politibetjente med skjolde som eskorte med kurs mod bussen, var stemningen ond og hadefuld hos de mest glødende OFI-tilhængere, der stod tæt i en lang række fra omklædningsrummet og hen til spillerbussen.

Jeg blev mødt af nedsættende tilråb og kasteskyts, der dog prellede af på betjentenes skjolde. En mand viste mig pludselig bladet af en kniv og råbte: "Vi ved, hvor du bor, og der er mange kretensere i Thessaloniki."

Og den ubehagelige melding blev ovenikøbet sagt på engelsk, så vedkommende var helt sikker på, at jeg forstod budskabet . . . . .