AaB

Drømmemål sikrede AaB-sejr trods sløjt spil

AaB tog lørdag endnu et skridt mod oprykning til Superligaen

Det endte til slut med AaB-jubel i udekampen mod Hillerød.
Det endte til slut med AaB-jubel i udekampen mod Hillerød. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 15:36

AaB var rundt på gulvet gennem det meste af lørdagens udekamp mod Hillerød i 1. division, men til slut stod de alligevel med alle tre point efter en 2-1-sejr.

Sejren hjalp samtidig Hobro IK med i oprykningsspillet på bekostning af netop Hillerød.

Kasper Jørgensen blev matchvinder på Farum Park i det 85. minut, da han tog chancen fra distancen og sparkede bolden utageligt op i det ene målhjørne.

Hillerød - AaB 1-2 (1-1)
  • Fodbold, Nordicbet Ligaen
  • Mål: 1-0 Adrian Justinussen (4. minut), 1-1 Mathias Jørgensen (8. minut), 1-2 Kasper Jørgensen (85. minut)
  • Advarsler: Tobias Arndal, Hillerød (16. minut), Lars Kramer, AaB (45. minut), Adrian Justinussen, Hillerød (88. minut)
  • Dommer: Jonas Bæk
  • Tilskuere: 2069
  • AaB's opstilling (4-3-3): Rody de Boer - Kasper Jørgensen, Rasmus Thelander, Lars Kramer, Diego Caballo (Jakob Ahlmann, 55. minut) - Daniel Ask (Richard Odada, 78. minut), Malthe Højholt, Melker Widell (Mads Bomholt, 70. minut) - Jubril Adedeji (Younes Bakiz, 78. minut), Oliver Ross (Emmanuel Toku, 70. minut), Mathias Jørgensen

Hillerød havde bolden 60 procent af tiden i kampen på Farum Park, og de havde alene i kampens første 10 minutter en håndfuld store målchancer og kom også foran.

Topscorer Mathias Jørgensen sørgede dog for en lige så hurtigt AaB-udligning på flot forarbejde af Oliver Ross, men det blev AaB's spil ikke meget bedre af. 

Hillerød var fortsat i teten og havde de klart største tilbud, men de nordjyske gæster var bare skarpest i afslutningsspillet og sikrede sig med sejrne endnu et syvmileskridt mod Superligaen. De er hele 15 point foran de nærmeste konkurrenter til en oprykningsplads.

Der var kampstart i Farum klokken 13, og du kunne følge opgøret i vores liveblog herunder:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden