Aalborg leverede gyldent comeback: Sådan forløb håndboldbraget
Nordjyderne leverede en sand kraftpræstation i Odense og ødelagde GOG's guldfest
Opdateret kl. 19:49
ODENSE: Med ryggen mod muren leverede Aalborg Håndbold søndag en fremragende præstation i den anden DM-finale mod GOG og vandt 34-29 på udebane i Odense.
Dermed fremtvinger Stefan Madsens mandskab en tredje og afgørende kamp om guldet, hvor aalborgenserne på lørdag 10. juni ovenikøbet har fordel af hjemmebane.
- Håndbold, 2. DM-finale, mænd
- Stillinger undervejs: 1-4, 7-11, 11-13, 11-17, (14-20), 16-23, 20-23, 24-29, 28-31
- Topscorere GOG: Emil Madsen 7, Jerry Tollbring 6(4), Lukas Jørgensen 5
- Mål, Aalborg: Sebastian Barthold 8, Lukas Sandell 6, Felix Claar 5, Buster Juul 3(3), Mads Hoxer 3, Henrik Møllgaard 3, Kristian Bjørnsen 3, Jesper Nielsen 1, René Antonsen 1, Benjamin Jakobsen 1
- Udvisninger: GOG 3, Aalborg 5
- Dommere Lars Hansen og Per Olesen
- Tilskuere: 4000 i Arena Fyn
- Dermed står det 1-1 i finaleserien
- Tredje og afgørende DM-finale spilles lørdag 10. juni klokken 13.30 i Aalborg
Aalborg Håndbold kom stålsatte ud til kampen og skabte sig allerede tidligt et forspring på tre mål. Simon Gade stod blændende, selvom GOG ofte kom igennem til frie skud, mens de nordjyske gæster stort set scorede på det hele.
En blændende Felix Claar bragte Aalborg foran 11-7, og siden udbyggede de bare. Mads Hoxer gjorde comeback efter en knæoperation og bragede sit hold foran 19-12, og med en scoring på straffekast i sidste sekund sørgede Buster Juul for, at Aalborg kunne gå til pause foran 20-14.
I den første finale førte aalborgenserne også første med seks mål tidligt i anden halvleg, men lukkede alligevel hurtigt GOG tilbage i varmen. Fynboerne fik også et par gange færten af et comeback, hvor de fik reduceret Aalborgs føring til tre mål.
Her kogte Arena Fyn for alvor, men i den fase trådte Henrik Møllgaard og Mads Hoxer i karakter med nogle vigtige aktioner, og GOG kom aldrig tættere på.
Genoplev kampen i vores liveblog herunder:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.