Nu er det slut: Klaus-Dieter har forladt Nordjylland

Klaus-Dieter Müller ser ud til at have opgivet Jammerbugt FC. Den tyske klubejer har nemlig forladt Nordjylland, og tilbage står tidligere spillere samt en milliongæld

For to uger siden forlod Klaus-Dieter Müller den uofficielle Jammerbugt-træning på Jetsmark Stadion. Nu har han ikke været til stede i området i længere tid. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

For to uger siden forlod Klaus-Dieter Müller den uofficielle Jammerbugt-træning på Jetsmark Stadion. Nu har han ikke været til stede i området i længere tid. Arkivfoto: Claus Søndberg

FODBOLD:Fodboldklubben Jammerbugt FC ser så småt ud til at være et overstået kapitel. 

Klaus-Dieter Müllers kamp for at beholde overbygningen, som han købte i 2021, ser nemlig ud til at ebbe ud, mens Jammerbugt løbende taber deres kampe 0-3, mens klubben er suspenderet fra 2. division. 

- Vi anser kæringssagen som afsluttet, lyder det fra kurator. 

Kæreafgiften på 750 kroner blev ikke betalt til tiden, og dermed afviste landsretten at behandle klubejerens kæring af konkursbegæringen fra Retten i Hjørring. Siden er kontoret i Pandrup blevet tømt, og Müller ser ud til at være taget hjem til Tyskland.

Det er nemlig et stykke tid siden, at han er blevet set i Jetsmark-området, hvor han ellers havde opholdt sig under konkursbehandlingen og endda havde overværet træninger for de nu tidligere spillere i Jammerbugt FC og senere tilkomne prøvespillere, som de selv havde arrangeret.

Flere af spillerne befinder sig fortsat i lejlighederne beliggende i Kaas og Pandrup, som klubben havde til rådighed. De skal dog snart være ude af lejemålene, som siden er opsagt af konkursboet. En af de tilbageværende spillere er nigerianske Solomon Ogberahwe, der heller ikke har hørt fra den tyske klubejer i et stykke tid.

- Jeg ønsker at finde en anden dansk klub at spillere videre i, fortæller han direkte adspurgt om sine fremtidsplaner.

Nordjyske har forsøgt at komme i kontakt med Klaus-Dieter Müller, men det har ikke været muligt.

Bag sig efterlader han en gæld på op mod fire millioner kroner, som klubben primært skylder en række spillere og den tidligere cheftræner, Nabil Tabelsi, som Spillerforeningen kører sagen på vegne af.  En række lokale erhvervsdrivende har også penge til gode hos Jammerbugt FC.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden