Sport

Præsident bekræfter Trump-opkald: Fifa træffer afgørelser uafhængigt

Disciplinære beslutninger træffes "uafhængigt" i Fifa, slår Fifa-præsident fast efter Trump-opkald.

Fifa-præsident Gianni Infantino har flere gange været i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus for at besøge USA's præsident, Donald Trump. (Arkivfoto).
Fifa-præsident Gianni Infantino har flere gange været i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus for at besøge USA's præsident, Donald Trump. (Arkivfoto). Leah Millis/Reuters

Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han modtog et opkald fra USA's præsident, Donald Trump, vedrørende en karantæne til en amerikansk spiller.

Her skulle Infantino have fortalt Trump, at sagen om karantænen til Folarin Balogun var i en igangværende juridisk proces.

Infantino slår desuden fast, at Fifas juridiske organer træffer afgørelser "uafhængigt" og "selvstændigt".

Donald Trump oplyste tidligere mandag på et pressemøde, at han havde bedt Fifa om at revurdere en karantæne til den amerikanske angriber Folarin Balogun.

Balogun fik rødt kort i USA's 2-0-sejr over Bosnien-Hercegovina i 16.-delsfinalen. Dermed var han automatisk i karantæne i ottendedelsfinalen mod Belgien, der afvikles natten til tirsdag dansk tid.

Men søndag meddelte Fifa med henvisning til artikel 27 i det disciplinære regelværk, at karantænen er suspenderet og gjort betinget i et år.

Det betyder, at hvis han inden for et år begår "en ny forseelse af tilsvarende karakter og alvor", vil karantænen træde i kraft.

Blandt andet Belgien og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har kritiseret beslutningen fra Fifa, mens Donald Trump har kaldt det den "rette beslutning".

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden