bank

Priskes tropper varmer op til FCK med dansk debut og 5-2-sejr

Peter Vindahl fik debut i Sparta Prags 5-2-sejr Pardubice, tre dage inden holdet gæster FC København.

Brian Priske gjorde i sidste sæson Sparta Prag til tjekkisk mester for første gang siden 2014. (Arkivfoto).
Brian Priske gjorde i sidste sæson Sparta Prag til tjekkisk mester for første gang siden 2014. (Arkivfoto). Michal Kamaryt/Ritzau Scanpix

Sparta Prag var foran 5-0 efter 57 minutter og kommer til København og Parken med selvtillid, selv om der senere kom grus i maskineriet.

Det må være konklusionen, efter at Brian Priskes tropper lørdag bankede FK Pardubice 5-2 i den bedste tjekkiske række. Det var Sparta Prags tredje sejr i tre ligakampe i den nye sæson.

Mesterholdet gav debut til den danske målmand Peter Vindahl, som for nylig kom til klubben fra hollandske AZ Alkmaar på en lejeaftale.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil havde i første omgang ikke alverden at lave i et meget ensidigt opgør, som hjemmeholdet sad meget tungt på i den første time.

Stjerneangriberen Jan Kuchta headede et flot indlæg fra nyankomne Veljko Birmancevic i kassen efter et kvarter, og siden fulgte yderligere to mål inden for de næste ti minutter.

To mål i starten af anden halvleg lukkede kampen, inden Pardubice fik passeret Vindahl et par gange

Brian Priske gjorde i sidste sæson Sparta Prag til tjekkisk mester for første gang siden 2014. Til gengæld skuffede holdet stort i Europa med et samlet 1-2-nederlag til norske Viking i kvalifikationen til Conference League.

Derfor vil motivationen uden tvivl være i top i de kommende opgør mod FC København i Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde. FCK er vært for den første tirsdag, og der er returkamp i Prag ugen efter.

Priske, der har blandt andre danskerne Lars Friis og Christian Clarup i sin stab, manglede i storsejren over Pardubice sine to andre danske spillere i truppen.

Både venstreback Casper Højer og forsvarsstyrmand Asger Sørensen var således skadet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden