Resultaterne var for dårlige: Vendsyssel FF smider topfolk på porten
Nordic Bet Liga-klubben i Hjørring stopper samarbejde med cheftræner Johnny Mølby, hans assistent Henrik Larsen og sportsdirektør Ole Nielsen
Opdateret kl. 13:42
HJØRRING: Tre nederlag i træk og en aktuel sjetteplads i næstbedste række indfrier ikke de forventinger, fodboldklubben Vendsyssel FF har til livet i Nordic Bet Ligaen. Og derfor stopper klubben samarbejdet med cheftræner Johnny Mølby, assistenttræner Henrik Larsen og sportsdirektør Ole Nielsen pr. dags dato.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
- Jeg vil gerne takke Johnny Mølby og Henrik Larsen for deres store arbejde i Vendsyssel FF. Vi har intet haft at udsætte på deres indsats og engagement, men vi må også konstatere, at resultaterne og spillet ikke har levet op til vores forventninger, siger bestyrelsesformand Jacob Andersen.
- Vores forberedelser til næste sæson er i fuld gang - og for at give vores nye cheftræner de bedste forudsætninger har vi valgt at skifte træner nu, tilføjer han.
Han oplyser, at klubben med fyringen af sportsdirektør Ole Nielsen fremover vil løse hans arbejdsopgave blive varetaget af den nye cheftræner i tæt samarbejde med teammanager Mathias Kragh og ham selv.
Afløseren for Johnny Mølby og Henrik Larsen er fundet, og vil blive offentliggjort senere på dagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.