AaB

Se højdepunkterne: AaB tabte også andendagsgildet til Silkeborg

Tirsdag klokken 13 tørner de to superligamandskaber sammen i en reserveholdskamp, og vi livestreamer opgøret her på siden

AaB's Kilian Ludewig i duel med Silkeborgs Lukas Klitten i tirsdagens kamp.
AaB's Kilian Ludewig i duel med Silkeborgs Lukas Klitten i tirsdagens kamp. Foto: Lars Pauli

Opdateret 10. august 2022 kl. 08:50

FODBOLD: AaB fik ikke resultatmæssig oprejsning for mandagens superliganederlag, da de tirsdag eftermiddag tog imod Silkeborg i en reserveholdskamp.

Gæsterne fra Søhøjlandet vandt 2-1 på AaB's anlæg og kunne dermed lægge endnu en sejr i kurven, efter at det mandag blev 3-1 i Superligaen.

Frederik Carstensen bragte Silkeborg foran efter 28 minutters spil, da Theo Sander gav en unødvendig returbold på en afslutning fra Søren Tengstedt.

I anden halvleg fik Oliver Ross udlignet til 1-1 for AaB - direkte på frispark efter 65 minutters spil - men Silkeborg endte med at tage sejren, da indskiftede Asbjørn Bøndersgaard gled et indlæg i nettet til 1-2 i det 72. minut.

Se højdepunkterne fra kampen herunder:

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden