Succestræner stopper i Aalborg Svømmeklub

Islandske Eyleifur Johannesson stopper med udgangen af denne sæson

Eyleifur Johannesson har i mange år været en succesrig træner i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo

Eyleifur Johannesson har i mange år været en succesrig træner i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo

SVØMNING:Aalborg Svømmeklub har de seneste år haft stor succes på både nationalt og internationalt plan med topsvømmere som Mie Ø. Nielsen, Victor Bromer og Katrine Bukh-Villesen, og manden i kulisserne har hele tiden været den islandske træner Eyleifur Johannesson.

Efter denne sæson stopper det succesrige samarbejde - Eyleifur Johannesson - i daglig tale kaldet Leifi - vil nemlig flytte med familien hjem til Island.

- Det er med beklagelse, men forståelse, at Leifi har ønsket at fratræder sin stilling som cheftræner i AS efter 13 år på posten. Leifi har i denne periode været stærkt medvirkende til at løfte niveauet for svømning til nye højder i såvel Aalborg, som hele Danmark. Der er i denne periode opnået nogle fantastiske resultater såvel nationalt som internationalt, og disse resultater har Leifi sin meget store andel i, siger formand for Aalborg Svømmeklub John Larsen i en pressemeddelelse.

Eyleifur Johannesson har været i Aalborg siden 2007.

- Dengang var det en fem års plan, med tanken at flytte tilbage til Island i 2012. Men vi blev så glade for Aalborg, klubben og de mennesker vi har arbejdet sammen med igennem hele perioden, at vi nu har været her yderligere otte år. Beslutningen er taget ud fra familiens behov, for at give vores børn muligheden for at vokse op på Island, og lære familien bedre at kende, samt bruge mere tid med familie, siger træneren.

Aalborg Svømmeklubs bestyrelse er påbegyndt processen omkring rekruttering af en ny cheftræner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.