Svømning

Tre finaler og tre medaljer: Villesen var stærk i skotsk stævne

Aalborg-svømmer imponerede i Skotland

Katrhine Bukh Villesen var den bedste Aalborg-svømmer og fik hele tre medaljer i Glasgow. Arkivfoto: Andreas Falck
Katrhine Bukh Villesen var den bedste Aalborg-svømmer og fik hele tre medaljer i Glasgow. Arkivfoto: Andreas Falck

SVØMNING: Aalborg Svømmeklubs Kathrine Bukh Villesen var flyvende, da klubben var til stævne i skotske Glasgow.

Svømmeren sikrede tre af klubbens fire medaljer ved stævnet - mest imponerende var præstationen i 200 meter fri, hvor den tidligere Thisted-svømmer satte ny personlig rekord med tiden 2.02.48 minutter, hvilket var nok til en tredjeplads og dermed bronzemedalje. Det blev også til sølv i 400 meter fri i tiden 4.16.68 minutter, mens det blev til endnu en bronzemedalje på 400 meter medley i tiden 4.50.26 minutter.

I alt hentede klubben fire medaljer, da Nicolas Blanch også fik en bronzemedalje med hjem fra Skotland på 200 meter butterfly i tiden 2-05.96 minutter.

Klubben var repræsenteret i otte af stævnets A-finaler, og dermed er det blevet til gode forberedelser frem mod både de danske mesterskaber og også de europæiske juniormesterskaber i juli.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden