Jammerbugt FC

Tysk ejer kærer konkursbegæring af Jammerbugt FC

Klaus Dieter-Müller holder sit håb om at fortsætte som ejer af Jammerbugt FC i live. Men Spillerforeningen kalder det urealistisk, at den nordjyske klub har en fremtid

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 06. september 2022 kl. 10:25

FODBOLD: Sagen om Jammerbugt FC's konkursbegæring fortsætter.

Klubejeren Klaus-Dieter Müller har nemlig kæret konkursbegæringen, som blev afsagt for 14 dage siden. Dermed skal det afgøres i landsretten, hvorvidt Jammerbugt FC går konkurs. Det bekræfter vicedirektør i Spillerforeningen, Allan Reese.

- Nu er det op til landsretten at tage stilling til det. Det stiller ikke os anderledes end, at der er mange millioner i gæld til Jammerbugt FC, om det her ApS bliver vækket til live eller ej. Det kommer til at koste mange millioner at køre videre, og for hver dag bliver det dyrere. Chancen for, at det kan lade sig gøre, er tæt på nul, siger han.

Det er Spillerforeningen, der har begæret Jammerbugt FC konkurs, og dermed er det deres advokater, som har modtaget kæringen af beslutningen, som blev taget i skifteretten i Hjørring for 14 dage siden.

Jammerbugt FC som divisionshold vil fortsat være suspenderet fra 2. division, mens sagen kører. Dermed taber de fortløbende deres kampe med 0-3.

Nordjyske har været i kontakt med Klaus-Dieter Müller, men han har ingen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden