Fodbold

Vendsyssel FF forlænger med rutineret målmand

Peter Friis Jensen har med succes overtaget tjansen som førstekeeper hos superliganedrykkerne

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder

FODBOLD: I løbet af efteråret 2019 fik Vendsyssel FF sig en ny førstemålmand. Rutinerede Peter Friis Jensen slog Nicolai Flø af holdkortet, og siden har han med stor sikkerhed vogtet buret hos superliganedrykkerne. Nu forlænger han aftalen med vendelboerne.

Kontrakten med klubben fra NordicBet Ligaen (1. division), stod til at udløbe i sommeren 2021, men gælder den i yderligere ét år - frem til midten af 2022.

- Peter Friis Jensen har været et super bekendtskab, siden han kom til klubben i sommer. Både hvad angår hans træningsflid, indstilling og performance i kampene. Vi ser ham som en vigtig brik både på kort og lang sigt, siger sportsdirektør Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

For den 31-årige målmand selv har det ikke været svært at sætte en krusedulle på en ny og forlænget aftale med Vendsyssel FF.

- Det sidste halve år har bekræftet mig i, at det er her, jeg gerne vil være. Vi har været et godt match, og jeg håber, vi kan få bygget et hold op, der kan være med til at spille i toppen af NordicBet Ligaen og potentielt rykke op i Superligaen, siger Peter Friis Jensen i pressemeddelelsen.

Peter Friis Jensen har 15 optrædener for Vendsyssel FF, og i syv af dem har han holdt nullet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden