Fugle

Spotter sjældne fugle over Skagen

Fuglefestival i Skagen har trukket ornitologer i hobetal til byen

Skagen Fuglefestival har trukket mange ornitologer til byen.Foto: Bent Bach
Skagen Fuglefestival har trukket mange ornitologer til byen.Foto: Bent Bach Bent Bach

SKAGEN: Siden han var 12 år har Kurt Rasmussen været fascineret af fugle. I de sidste 10 år har han arrangeret Skagen Fuglefestival, og i år var han igen tovholder, da festivalen løb af stabelen i Kr. himmelfartsferien.

Ifølge ornitologen er Danmarks nordligste spids, Grenen, Nordeuropas bedste trækfuglested og i perioder af året ligefrem Europas bedste.

I maj flyver der ekstra mange sjældne trækfugle forbi, og det trækker folk til fra nær og fjern.

Kurt Rasmussen vurderer, at der har været 17.000-18.000 turister forbi fuglefestivalen i år, og over 200 dedikerede ornitologer har været ude på de poster, som ornitologiforeningen har stillet op rundt i landskabet.

Busfuld ornitologer fra Østrig

- Det er gået kanon godt. Vi kan slet ikke få armene ned, siger Kurt, imens vi betragter en flok ornitologer, der har taget opstilling med deres kikkerter ved siden af Det Grå Fyr, som i år har dannet ramme om fuglefestivalen.

Internationalt skær har festivalen også med deltagelse af en del nordmænd og svenskere og sågar en bus fra Østrig fyldt med ornitologer.

Det vækker opsigt blandt de lokale, når så mange fuglekiggere kommer til området på én gang, og der har da også været et par sjove situationer at overvære.

- Vi stod 60-70 stykker sammen, da vi fik at vide, der var spottet en pirol, og så drønede vi bare afsted. Det grinede de lidt af i byen, fortæller Kurt.

Skagen Fuglefestival finder hvert år sted den anden weekend i maj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden