Steaua: Ingen har domineret AaB som os
Rumænernes cheftræner øjner stadig chancen for at overhale aalborgenserne i Europa League
Opdateret kl. 08:07
AALBORG: Det var en meget sammenbidt og fåmælt Steaua Bukarest-træner, der mødte pressen efter holdets 1-0 nederlag til AaB i Europa League. Et resultat der betyder, at rumænerne ikke længere selv kan afgøre holdets skæbne i gruppen.
- Jeg synes, vi spillede en god kamp. Intet andet hold har domineret AaB så meget på deres hjemmebane. De har vel kun ét chance i hver halvleg, mens vi har masser af muligheder. Sådan er fodbold også. Nogle gange taber man på grund af én fejl, og det skete, da Paul Papp gled i forbindelse med deres mål sukkede Constantin Galca.
Steaua-træneren sagde samtidig, at banen ikke var god, og det gav gode tekniske spillere som eksempelvis Cristian Tanase vanskelige vilkår. Derudover så han frem til sidste spillerunde, hvor han stadig øjner muligheden for at overhale AaB, selv om nordjyderne nu har ni point mod Steaus syv.
- Vi er afhængige af andre for at kvalificere os, men jeg tror, at vi selv slår Kiev på hjemmebane, og AaB får det altså ikke let i Portugal, fastslog Constantin Galca.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.