Steen Karlsen maler Midt om natten ...

Maleren Steen Karlsen har i et år arbejdet på maleri inspireret af Kim Larsens megahit Midt om natten

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Steen Karlsen sætter de sidste streger på det store maleri, der er lavet som en bestillingsopgave.

FREDERIKSHAVN:Ååååh manãna, håååber vi får i morgen med...

Kim Larsen lange outro til ”Midt om natten” klinger i ørerne.

Det er titelmelodien fra det mest sælgende album i danmarkshistorien. Og titlen på filmen, som i 1984 fulgte i halen på Kim Larsens hitalbum. Instrueret af Erik-Olsen-Banden-Balling og med Larsen himself og Erik Clausen i hovedrollerne. Samt ikke mindst Birgitte Raaberg, der fik sit gennembrud som den dejlige Susan Himmelblå.

Så vidt historien.

Bestillingsarbejde

Nu er ”Midt om natten” genopstået i maleren Steen Karlsens streg og velkendte farveeksplosion. Som et kæmpe maleri, 2,90 x 60 cm.

- Det er godt et års tid siden, jeg startede på det. Flere gange undervejs gik jeg i stå og satte det over i et hjørne, men pludselig knækkede jeg koden og kunne male videre, siger Steen Karlsen.

Han har malet ”Midt om natten” som en bestillingsopgave. Til den samme kunde, der har ”Langebro, et maleri i samme format, hængende hjemme over sofaen.

Farverig fortælling

”Midt om natten” er spækket med detaljer fra både sangen og filmen, der fortæller historien om de to barndomsvenner Benny og Arnold alias Larsen og Clausen. De bliver hjemløse, da ”strisserne” rydder deres lejlighed. Hvorefter Benny og Arnold ”bor til leje på Haveje”, en fristad à la Christiania, hvor de begge forelsker sig i Susan Himmelblå.

Det er langtfra første gang, Steen Karlsen ”maler til musik”. I tre år arbejdede han med 12 store malerier til sange fra Allan Olsen, Johnny Madsen og Benny Andersens sange.

”Musikalske Penselstrøg” kaldte han det projekt, som dokumenteret på film, som i øvrigt sendes på DK4 fra den 20. januar.

”Midt om natten” laves også som tryk i to forskellige formater, så andre også får mulighed for at dykke ned i detaljerigdommen i det store maleri.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.