Efter markant udmelding fra WHO: Bør vi frygte en ny sundhedskrise?

Henover weekenden erklærede Verdenssundhedsorganisationen udbruddet af abekopper for en global sundhedskrise. Overlæge og professor på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen maner til besindighed

Overlæge og professor Henrik Nielsen har svært ved at forstå Verdenssundhedsorganisationens seneste udmelding om abekopper. Det er under kontrol i Danmark, siger han. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Overlæge og professor Henrik Nielsen har svært ved at forstå Verdenssundhedsorganisationens seneste udmelding om abekopper. Det er under kontrol i Danmark, siger han. Arkivfoto: Claus Søndberg

Henrik Nielsen, der er overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, er sådan set ikke i tvivl. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rammer - i hvert fald i en dansk kontekst - ved siden af skiven, når de nu kalder udbruddet af abekopper for en "Public Health Emergency of International Concern" - en trussel mod folkesundheden af international betydning.

- Det er under kontrol. Det er hverken en samfunds- eller sundhedskrise i Danmark. Det ville være forkert at bruge ordet på den måde, for vi skal reservere ordet til, når det virkelig brænder på. Folk skal have respekt for, når det en sjælden gang bliver sagt, at der nu er en sundhedskrise. Ellers kan det ende med, at man devaluerer betydningen af ordet, siger han.

Det er WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der lørdag erklærede udbruddet af den sjældne virussygdom abekopper for at være en global sundhedskrise. Det på trods af at der i organisationens egen ekspertgruppe var uenighed om at klassificere sygdommen på den måde.

Og det er et alarmerende højt niveau, sygdommen nu er blevet placeret på. Sidste gang WHO brugte betegnelsen var i begyndelsen af coronapandemien.

- Det er en af de store kanoner, som man virkelig skal tænke sig om, før man bruger. For det er lidt som at råbe, at ulven kommer. Hvis man gør det for mange gange, bliver det ikke betragtet lige så alvorligt, hvis det er noget, der sker hvert år. Sådan som vi kender abekopper i Danmark, så er det jo ikke en samfundsbekymring, siger Henrik Nielsen.

Han peger på især to forhold, der gør, at der ikke er nogen grund til at frygte en ny sundhedskrise i Danmark.

Dels kræver smitte med abekopper meget tæt kontakt. Derfor ser man ofte, at det er efter seksuel kontakt, at folk bliver smittede. Så til forskel fra covid-19 skal man ikke være bekymret for at sidde ved siden af nogen i bussen eller være tæt på nogen på sin arbejdsplads. Man kan ikke blive smittet med abekopper på den måde, understreger Henrik Nielsen.

Og dels er der meget få, der har været indlagt på sygehusene i Danmark. Dem, der har været smittet, er igennem et forholdsvis mildt forløb, hvor man hurtig er rask igen.

- De to ting gør, at jeg har meget svært ved at se, at vi skal affyre den store kanon i Danmark – at vi skal tænde for den store røde alarm og kalde det en sundhedskrise. Så efter min faglige vurdering er det her noget helt andet, end sidste gang WHO lavede den udmelding i begyndelsen af coronapandemien.

Henrik Nielsen kan i øvrigt heller ikke se grundlaget for, at man skal kalde det et verdensomspændende problem.

Henrik Nielsen er ikke alene om at være uenig med WHO's beslutning. Også Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, har kommenteret på abekoppers nye status. Til DR har han kaldt det "at skyde gråspurve med kanoner", og fortsætter:

- Der er forskel på at tage det alvorligt, og så ligefrem kalde det en international sundhedskrise.

Også Anders Koch, overlæge ved Statens Serum Institut og Rigshospitalet, maner til besindighed. Til Ritzau siger han:

- Vi deler opmærksomheden på sygdommen, og at det er vigtigt at bremse det her udbrud, fordi det har medført et stigende antal tilfælde på kort tid, og det stiger stadig.

- Men det er ikke, som vi ser det nu, en sygdom, som har et potentiale som covid-19 til at forårsage mange dødsfald eller lægge sundhedsvæsenet ned.

Henrik Nielsen forklarer, at sundhedsvæsenet i Danmark er organiseret sådan, at så længe sygdommen er meget sjælden, så holder man behandlingen på meget få steder. I abekoppers tilfælde er det Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus. Her kan folk tage hen for at blive undersøgt og eventuelt blive behandlet.

- Hvis det udvikler sig meget, må andre hospitaler, herunder Aalborg Universitetshospital, begynde at hjælpe til. Men det er slet ikke tilfældet lige nu.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.