Masken, der skulle beskytte hans helbred, gjorde ham samtidig til genstand for andres frygt, og de tog derfor afstand.

Folk krydsede gaden, ringede til politiet, og det gjorde hans hverdag nærmest uudholdelig.

Men nu, kun få dage efter at hans historie er blevet delt i forskellige Facebookgrupper og her på Nordjyske, føler han, at alt har ændret sig.

- Lige så hurtigt som mit liv forandrede sig, da jeg fik masken på, lige så hurtigt er det nu ændret tilbage. Det er som om, at jeg er vendt tilbage til gammel tid, hvor jeg bare kan være mig selv, siger René Nielsen.

Den nylige opmærksomhed har igen givet René Nielsen en tålelig tilværelse og genskabt et håb, som han nu er klar til at dele med andre. 

Renés maske er en såkaldt kompressions-maske, og den er helt nødvendig i forhold til hans sygdom. Arkivfoto: Lars Pauli

Det offentlige rum skræmmer ikke længere

Nordjyske har tidligere fortalt, hvordan René Nielsen fandt det grænseoverskridende at færdes i det offentlige rum. 

Dengang håbede han, at han ved at stå frem kunne hjælpe andre i en lignende situation - og det må man sige, at han er lykkedes med.

- Jeg får beskeder fra folk hver eneste dag, som står i en lignende situation. De er glade for, at jeg turde tage skridtet og lave det her opslag på Facebook. Det er netop folk i samme eller lignende situation som mig, der føler sig udstødte på grund af deres handicap eller udseende, siger René Nielsen. 

Før oplevede han, at folk hoppede til siden, ligeså snart han gik ind i en butik, men sådan er det slet ikke længere. 

- Vi er nået ud til mange mennesker, og det har virkelig gjort min hverdag lettere. Før var jeg helt i knæ, det var ulideligt - særligt det med at folk ringede til politiet. 

- Nu er jeg helt ovenpå, det er den bedste julegave, jeg kunne få, siger han. 

Før René Nielsen blev syg, arbejdede René som bestyrer på Biersted Kro, hvor han har været vant til lange arbejdsdage og omgang med mange mennesker. Arkivfoto: Lars Pauli

Reaktionerne har de seneste par dage været helt anderledes, end de plejede at være, når folk mødte René Nielsen. Han møder nu folk, han ikke kender, der på afstand løfter armen og råber "hej René".

- Så svarer jeg dem selvfølgelig, selvom jeg slet ikke kender dem. Det er måske lidt meget i den anden grøft, for jeg ønsker heller ikke at være ham, der bare bliver genkendt overalt. Men det skal nok aftage igen, siger han med et smil i stemmen.

René Nielsen har på bare få dage fået en helt ny omgangskreds af folk, der har kunnet spejle sig i hans situation, og det har han tænkt sig at udnytte.

- Der er omkring syv-otte personer, som jeg skriver med dagligt. En enkelt bor på Sjælland, og så er resten fra Vendsyssel. Jeg kunne godt finde på at lave et fællesskab med dem, for jeg tror, at vi kunne hjælpe hinanden. Jeg håber, at min oplevelse kan smitte lidt af på dem, så de kan se, at der er en vej ud, og at det ikke behøver være for evigt, siger han.