Surt nederlag for Jammerbugt
Træner ærgrede sig over rekordstort antal afbrændere
Opdateret kl. 18:20
NÆSBY: Jammerbugt FC spillede lørdag glimrende ude mod Næsby, men svigtede fatalt i afslutningerne og tabte 2. divisionskampen 1-3.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi brændte vel en halv snes 100 procents chancer, siger cheftræner Bo Zinck.
- Vi dominerede på udebane mod et af rækkens bedste hold og havde skud på stolperne, ligesom de reddede flere gange på stregen, men det var primært manglende skarphed, der kostede os dyrt.
Trøstmål
Ifølge Jammerbugt-træneren var Næsby sjældent nærgående, men fynboerne slog effektivt til på de muligheder, der bød sig.
Hjemmeholdet kom foran i slutningen af første halvleg efter en misforståelse i Blokhus-forsvaret, og efter pausen øgede Næsby til både 2-0 og 3-0, inden Nickolaj Thomsen reducerede i sidste minut.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.