Suthida: - Vi glæder os til at komme hjem
Svigerforældrene lander lørdag eftermiddag i Bangkok. Suthida Nielsen glæder sig til at fejre jul og komme hjem igen
Opdateret kl. 16:16
AABYBRO/BANGKOK: - Det er bare så dejligt, at det hele gik så hurtigt med at komme i orden. Vi kunne slet ikke have holdt ud, hvis vi skulle have ventet i flere måneder på at sagen trak ud, udtaler Suthida Nielsen, der fredag var på ambassaden i Thailand, hvor hun fik besked om, at hun og Im kan vende hjem til Danmark 3. januar. Visummet er godkendt.
Danmark fylder meget i tankerne hos Suthida og Im, der glæder sig til svigerforældrene lander lørdag eftermiddag i lufthavnen i Bangkok. Suthida Nielsen og Im opholder sig netop nu ved lufthavnen tæller timerne, indtil Roland og Inger Nielsen lander. Svigerforældrene bliver i Thailand julen over.
- Jeg glæder mig meget til, at vi kan holde ferie sammen. Det er rigtigt dejligt. Vi har planlagt, at vi skal se en masse ting, siger Suthida Nielsen.