Tavshed om skattecentre
Alle spørger til fremtiden for deres lokale skattecenter, men ingen får svar
THISTED: Med udsigten til, at SKAT som led i en effektiviseringsplan lukker op mod halvdelen af landets nuværende 30 skattecentre, er der gang i gisningerne om, hvor der skal lukkes.
Politisk er der forlydender om en ”dødsliste” med navnene på 15 skattecentre, der skal lukkes og at et af dem er Thisted.
Folketingsmedlem Torsted Schack Pedersen (V) forsøgte allerede sidste år at få et konkret svar om fremtiden for SKAT i Thisted gennem spørgsmål til daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
- Efter nogle forsøg på at sende sagen videre, erkendte Holger K. Nielsen i et samråd, at afgørelsen i sagen ligger på ministerens bord - og jeg går ud fra at det stadig gælder. Selv om vi har en ny skatteminister, siger Torsten Schack Pedersen, som i lighed med flere andre folketingsmedlemmer stadig venter på et konkret svar på spørgsmålet: Hvor skal der lukkes skattecentre.
- Vi hører, at der ligger en indstilling i skatteministeriet, som skal bruges, når beslutningen træffes, siger Torsten Schack Pedersen om papiret, som andre har kaldt ”dødslisten”.
I Thisted sidder SKAT i lejede lokaler og lejemålet skal genforhandles.
- Genforhandling af en lejekontakt være et behageligt argument for en beslutning om at lukke, men det holder ikke, hvis alternativet er nogle dyrere kvadratmeter i en større by, siger Torsten Schack Pedersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.