Thisted

TFC i forgæves comeback

TFC var tæt på at hente Næsbys føring på 3-0, men måtte lørdag nøjes med 3-2

Thisted FC’s bagerste skanse, Thorsten Marx, har i sæsonens første tre divisionskampe hentet bolden ud af eget net otte gange. Lørdag scorede modstandernes Anders Lagoni tre gange, og det sikrede Næsby BK sejren på 3-2. Foto: Ole Iversen
Thisted FC’s bagerste skanse, Thorsten Marx, har i sæsonens første tre divisionskampe hentet bolden ud af eget net otte gange. Lørdag scorede modstandernes Anders Lagoni tre gange, og det sikrede Næsby BK sejren på 3-2. Foto: Ole Iversen

NÆSBY: Thisted FC skulle undgå personlige fejl og mål på dødbolde imod sig, så ville man have en god chance for sejr ude mod Næsby BK, men planen blev ikke fulgt til dørs, for TFC tabte med 3-2 efter netop mål efter dødbolde og forsvarskoks.

- Det var igen vores egen skyld 100 procent. Vi var klasser bedre end vores modstander og skulle have vundet, siger cheftræneren i Thisted FC, Christian Flindt Bjerg.

Allerede i kampens andet minut gik det galt for thyboerne. Her scorede Anders Lagoni til 1-0 for Næsby. Med en halv time spillet havde han scoret sit og kampens tredje mål og dermed bragt Næsby på sejrskurs.

12 minutter efter sidebyttet reducerede Mikkel Agger til 3-1 efter et flot TFC-angreb.

Efter samme skabelon var Søren Nielsens mål til 3-2 med knap en halv time igen. Bolden blev kørt rundt i egne rækker af udeholdet, røg ud på kanten og ind i feltet til en angriber.

Sejren fik Næsby dog skrabet til sig mod et Thistedhold, som bagefter igen må ærgre sig over, at korte øjeblikkes uagtsomhed i defensiven blev dyre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden