Thaifest i Søndergade
Gågadens sydlige del var i nogle timer et ”lille Bangkok”
FREDERIKSHAVN: Mange, både frederikshavnere på indkøb og svenske turister på osetur i Søndergade, fik lørdag vakt gode minder fra vinterferier i asiatisk sol og varme.
Ud for Thai Elephant Restaurant var den lidt kedelige gågade nemlig forvandlet til et lille Bangkok, hvor de fleste talte deres modersmål, thai, indbyrdes, men høfligt svarede de lyshårede ”fremmede” på dansk.
Indehaveren af Thai Elephant Restaurant, Gee Onchoi, er også musiker. Han ville give skandinaver et kig ind i thaikøkkenet og en prøvesmagning på thaikulturen.
Så ude på gaden var der markedsstemning med thaipiger i lange, farverige festgevandter og thaimassører, som gav massage til trætte ben og ansigtsmuskler mellem boder med søde og krydrede kager, desserter og varme retter.
På scenen spillede Gee Onchois eget band afbrudt af traditionel thaidans og optræden af musik- og dansetruppen Tawadang Thai.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.