Politi

59-årig mand fastklemt efter solouheld

Manden er kørt på sygehuset - hvor der også vil blive taget en blodprøve

Arkivfoto

En 59-årig mand er søndag aften kørt galt på Langvadvej syd for Frøstrup i Thy. Han er kørt til sygehuset i Aalborg.

Vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, fortæller, at man fik en anmeldelse om ulykken klokken cirka 20.30.

- Det er et solouheld, hvor bilen er trillet rundt flere gange og ligger inde på en mark, siger Claumarch, der fortæller, at beredskabet måtte tilkaldes, da manden var fastklemt.

Den 59-årige, der er en mand fra lokalområdet, er kørt til sygehuset i Aalborg, hvor han skal tjekkes på skadestuen.

- Der er formentlig kun tale om mindre skader. Men vi skal også have taget en blodprøve, da han to gange har blæst alkometret en del over det tilladte siger vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden