Aftale skulle sikre indtægter: Nu er den blevet et problem for varmeværk

Sådan kommenterer driftsleder Ole Elkjær Larsen, Hanstholm Varmeværk, den sag, værket uforvarende har været en del af siden januar 2022, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelte, at en to år gammel aftale om koordinering af priser på markedet for el kunne resultere i både bøder og straffesager.

I januar 2019 blev afgjort, at det daværende statslige tilskud til naturgasfyrede kraftvarmeværker var i strid med EU's regler for statsstøtte.

Tilskuddet var med til at sikre rentabiliteten i de for Hanstholm Varmeværks vedkommende fire gasmotorer, som stigende priser på gas gjorde det dyrt at bruge, men samtidig også sikre, at motorerne var klar til at producere strøm, hvis der pludselig opstod behov for det. Det gav forsyningssikkerhed

Motorerne blev anskaffet i 1994 som del af en samlet investering på omkring 40 mio. kroner. De har kapacitet til at producere 5,2 MW el eller 7,0 MW varme, men da værket i en årrække har produceret varme enten på flis eller på strøm, når den er billig - for så at gemme det varme vand i sin akkumuleringstank, startes motorerne kun, når de skal testes.

- I flere år stod vi med fire motorer, som vi ikke brugte, men som det i regnskabsåret 2022 kostede os 200.000 kroner årligt at holde forsikrede og i den krævede driftsklare stand, fortæller Ole Elkjær Larsen.

Varmeværket i Hanstholm var ikke det eneste, der stod med det problem. Det samme gjorde i alt 49 jyske elproducenter, 46 af dem fjernvarmeselskaber - et af dem værket i Hanstholm.

Sikrede indtægt

- Uden grundbeløbet fra staten var gasmotorerne kun en udgift, vi ikke kunne slippe af med, siger Ole Elkjær Larsen om årsagen til, at det på flere bestyrelsesmøder blev overvejet at skrotte dem til trods for, at de næsten var så gode som nye.

I lighed med flere andre jyske kraftvarmeværker fik også Hanstholm Varmeværk et tilbud fra selskabet Effekthandel som ville "sælge" kraftvarmeværkernes produktionskapacitet til det statslige selskab Energinet, som på den måde hele tiden havde adgang til at trække på den ledige kapacitet, hvis der opstod en mangelsituation i elforsyningen.

- Modellen sikrede, at vi fik en indtægt ud af at stille vores samlede produktionskapacitet til rådighed gennem Effekthandel - og aftageren var Energinet, forklarer Ole Elkjær Larsen og tilføjer, at før Hanstholm Varmeværk sagde "ja" til at være med, var det undersøgt, at ordningen var i orden.

- En juridisk vurdering fastslog, at ordningen ikke var i strid med de konkurrenceretslige regler, så vi lyttede til sagkundskaben, konstaterer Ole Elkjær Larsen.

Forbrugernes interesse

Af samme grund understreger han, at det havde været et problem for varmeværkets ledelse og bestyrelse, hvis der var sagt "nej" til tilbuddet fra Effekthandel.

- De penge, der er kommet ind som følge af ordningen, er kommet vores forbrugere til gode. Havde vi ikke tilsluttet os ordningen, skulle de samme forbrugere betale mere, fordi vi ikke havde indtægter på de fire gasmotorer. Så der er handlet i forbrugernes interesse og ikke fordi der var et overskud, som skulle forøges eller nogen, som skulle have en større bonus, siger Ole Elkjær Larsen.

I januar 2021 klagede Energinet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over varmeværkernes aftale med Effekthandel. Den blev fundet kartellignende og de varmeværker, der var en del af aftalen er gjort bekendt med, at de måske har gjort sig skyldige i brud på konkurrenceloven. Strafferammen kan være store bøder til selskaberne og måske fængsel til deres ledelser.

- Jeg ved ikke, hvad Hanstholm Varmeværk eller jeg selv risikerer af straf. Det ved jeg måske om et halvt år, måske først om flere år, siger Ole Elkjær Larsen.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stiller spørgsmål ved aftalen kan det få konsekvenser. På den korte bane på den måde, et varmeværk som værket i Hanstholm drives på.

- Vores bestyrelse er folk, som stiller sig til rådighed og gør en indsats til gavn for lokalsamfundet. Uden vederlag. En sag gør det næppe mere attraktivt at lave et stykke frivilligt bestyrelsesarbejde, siger Ole Elkjær Larsen og tilføjer, at han trods snart 27 år i jobbet som driftsleder har mere indsigt i, hvordan han får varmeværket til at fungere bedst muligt end han har forstand på elhandel.

- Det er for specialister. Netop derfor lavede vi aftalen med Effekthandel som den professionelle samarbejdspartner. Derfor har vi handlet i god tro, konstaterer Ole Elkjær Larsen og tilføjer:

- Sagen holder hverken mig eller bestyrelsen vågen om natten. Vi trådte ud af ordningen så snart der blev stillet spørgsmål ved den. Det var i marts 2022. Vi tror på, at sagen stopper, fordi der er noget, der hedder fornuft og retfærdighed. Vi har ikke gjort noget forkert, men mener, at vi i fuld åbenhed har gjort, som vi skulle i forbrugernes interesse.