Brand i nordjysk restaurant - det får konsekvenser

Kraftig røg i køkkenet hos Agger Darling på havnen

Restauranten Agger Darling i Agger blev fredag morgen ramt af brand. <i>Arkivfoto: Peter Broen</i>

Restauranten Agger Darling i Agger blev fredag morgen ramt af brand. Arkivfoto: Peter Broen

AGGER:Restauranten Agger Darling på Havnegade i Agger i det sydlige Thy blev ramt af brand tidlig fredag morgen.

Branden opstod i en el-boks i køkkenet og medførte en del røg- og sodskader, og derfor må restauranten holde lukket i dag, fredag, samt i weekenden.

Det oplyser stjernekokken Nicolas Min Jørgensen, der driver Agger Darling sammen med sin hustru.

- Der skal foretages brandtekniske undersøgelser, fortæller han.

Stjernekokken Nicolas Min Jørgensen driver Agger Darling sammen med sin hustru. Fredagens brand betyder, at restauranten må holde lukket fredag og i weekenden. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Stjernekokken Nicolas Min Jørgensen driver Agger Darling sammen med sin hustru. Fredagens brand betyder, at restauranten må holde lukket fredag og i weekenden. Foto: Bo Lehm

Fredag kl. 06.54 fik Nordjyllands Beredskab melding om branden, og to brandbiler med i alt syv brandfolk fra stationen i Hurup rykkede ud til restauranten i Agger.

Røgdykkere blev sendt ind og kunne konstatere, at der var gået ild i en el-boks, og at brændende dele var faldet ned.

Ilden havde udviklet en del røg i køkkenet, og røgen var også trængt ind i selve restauranten, oplyser indsatsleder Jesper Madsen fra Nordjyllands Beredskab.

Ilden blev hurtigt slukket, men røg- og sodskader kræver en del oprydning og rengøring. Og det betyder altså, at restauranten er nødt til at holde lukket både fredag og i weekenden.

Agger Darling har på sin Facebook-side orienteret om situationen. Her vil man også kunne se, hvornår restauranten genåbner.

   

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden