Drama i Cold Hawaii: Fiskekutter sejlede ind i surfer

Fiskeskipper kan vente sigtelse for overtrædelse af straffeloven

Der drives kystfiskeri fra stranden i Nørre Vorupør. Søndag skete det er kollision mellem en surfer og en lokal fiskekutter.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Der drives kystfiskeri fra stranden i Nørre Vorupør. Søndag skete det er kollision mellem en surfer og en lokal fiskekutter.  Foto: Henrik Bo

NR. VORUPØR: En tysk surfer fik sig en alvorlig forskrækkelse, og en lokal fisker kan regne med at blive sigtet for både at overtræde straffeloven og søfartsloven.

Sådan var situationen efter en dramatisk hændelse på vandet ud for Nr. Vorupør i Thy søndag over middag. 

Kl. 12.42 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om et sammenstød mellem surferen og fiskekutteren.

- Kutteren var på vej ind og påsejler altså den her surfer. Han måtte hoppe af sit bræt for ikke at blive ramt. Der er heldigvis ingen personskade, oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

 Det er ikke lykkedes politiet at finde fiskeskipperen endnu.

- Vi har en anelse om, hvem det er, men vi undersøger det stadig, siger Ole Vanghøj. 

Reglerne for færdsel på vand levner ingen tvivl om, at ansvaret for sammenstødet hviler på fiskeskipperen.

- Fartøjer med motor skal altid vige for sejl, oplyser vagtchefen og peger på straffelovens paragraf 252 som den, der er blevet overtrådt. Paragraffen taler blandt andet om straf til den, der på hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
AaB tager stort skridt tættere på salg
Luk