Whisky

"Dronningewhisky" fra Thy udsolgt på få minutter

En særlig aftapning fra destilleriet Thy Whisky i anledning af dronning Margrethes besøg revet væk

Dronning Margrethe sammen med ejerne af Thy Whisky under besøget i destilleriet for godt et par uger siden. Privatfoto

Dronning Margrethe sammen med ejerne af Thy Whisky under besøget i destilleriet for godt et par uger siden. Privatfoto

THY:Kongehusets popularitet i den danske befolkning er indiskutabel, og et besøg af Dronning Margrethe er ikke den ringeste reklame, et firma kan få.

Det kan det nordjyske whiskydestilleri Thy Whisky ApS tale med om.

Da majestæten 30. august besøgte Thisted Kommune, var et af dagens mange programpunkter et besøg hos Thy Whisky, der ligger mellem Snedsted og Stenbjerg.

Her blev dronningen blandt andet præsenteret for en helt særlig aftapning, som har fået navnet ”Thy Whisky no 16 – Rex”.

862 flasker af den særlige dronningeaftapning blev torsdag aften revet væk. Privatfoto

862 flasker af den særlige dronningeaftapning blev torsdag aften revet væk. Privatfoto

- Det er den første Thy Whisky med let tørverøg. Den er lagret på sherry og bourbon fade, fortæller Jakob Stjernholm, medejer af Thy Whisky.

Aftapningen gav 862 flasker i alt med et unikt nummer på hver flaske, og efter dronningebesøget annoncerede Thy-destilleriet, at lageret af den særlige "dronningewhisky" ville blive frigivet til salg torsdag 16. september kl. 20 på Thy Whiskys webshop.

Dronning Margrethe fik vist nogle af de ingredienser, som Thy-whiskyen er destilleret på. Privatfoto

Dronning Margrethe fik vist nogle af de ingredienser, som Thy-whiskyen er destilleret på. Privatfoto

Interessen for at få fingre i en af de mange flasker var overvældende. På blot 18 minutter var hele lageret revet væk, fortæller Jakob Stjernholm.

- Selvom vi oplever stor efterspørgsel efter vores whisky, er det stadig ret vildt, siger Jakob Stjernholm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.