Landbrug

Dyrskuet Thy-Mors er aflyst igen i år

- Vi tror ikke på, at vi må samle 5000 mennesker i starten af juni, siger Kim Jørgensen, formand for dyrskueudvalget

Dyrskuet Thy-Mors er aflyst igen i år. Arkivfoto: Peter Mørk
Dyrskuet Thy-Mors er aflyst igen i år. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:15

THY-MORS: Dyrskuet Thy-Mors 2021 er aflyst. Det oplyser LandboThy på sin hjemmeside.

De skriver: "Vi ser os desværre igen i år nødsaget til at aflyse Dyrskuet Thy–Mors og dermed også Landbruget i børnehøjde. Den usikre situation omkring Covid19 gør, at vi har truffet den beslutning. Vi vende tilbage igen i 2022, og glæder os til, at vi igen kan være sammen og holde dyrskue for både land og by."

- Vi tror ikke på, at vi må samle 5000 mennesker i starten af juni, og hvis vi eventuelt må, så bliver det måske noget med coronapas, tjek, hegn og ekstra mandskab, og det synes vi ikke passer ind i vores koncept, hvor vi kører det hele mere eller mindre på frivillig basis. Skal vi så ud at hyre vagter, samtidig med at der kommer færre mennesker, så hænger det heller ikke sammen, siger Kim Jørgensen, formand for dyrskueudvalget.

Han ærgrer sig over, at man nu for andet år i træk må aflyse. Dyrskuet skulle have været afviklet den anden lørdag i juni på Dyrskuepladsen i Thisted. Arrangementet plejer at trække et sted mellem 2500 og 3000 besøgende både fredag og lørdag. Aktiviteterne fredag er henvendt til de yngste skolebørn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden