Efter 134 år: Geologer er snart færdige med kortlægning

Medarbejdere fra GEUS er i Thy for at udfylde en af de sidste hvide pletter på det jordartskort over Danmark, som blev påbegyndt i 1888

Geolog Henrik Granat presser jordspyddet i jorden på en mark ved Lyngholm, lige øst for Svankær. Det er hårdt arbejde, når jorden er så tør som nu. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Geolog Henrik Granat presser jordspyddet i jorden på en mark ved Lyngholm, lige øst for Svankær. Det er hårdt arbejde, når jorden er så tør som nu. Foto: Bo Lehm

SVANKJÆR:Det begyndte i 1888. Og ønsket om at kortlægge Danmarks jordarter var faktisk årsag til, at Danmarks Geologiske Undersøgelser blev grundlagt samme år.

Nu, 134 år senere,  er medarbejderne i det, der i dag hedder De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - bedre kendt som GEUS - omsider ved at være færdige med dette "jordartskort".

Og dog: Der er stadig nogle pænt store hvide pletter: En stor del af Himmerland mangler at blive kortlagt, sammen med et område i Vestjylland. Den vestlige del af Salling mangler også på kortet. Her er undersøgelserne dog gennemført, men er endnu ikke kommet med på det, der i dag hedder "Danmarks digitale jordartskort".

Et almindeligt landkort over området øst for Svankjær - forsynet med jordartskortets signaturer de steder, hvor geologerne har været med deres jordspyd. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Et almindeligt landkort over området øst for Svankjær - forsynet med jordartskortets signaturer de steder, hvor geologerne har været med deres jordspyd. Foto: Bo Lehm

Og så en del af Thy, hvor geologer fra GEUS, sammen med nogle studentermedhjælpere, lige nu er ude i landskabet med deres jordspyd.

- Vi klarede Thyholm og den sydlige del af Thy i foråret. Så nu mangler vi det nordlige Thy, fra cirka Bedsted og nordpå, fortæller Henrik Granat, geolog i GEUS og leder af kortlægningsarbejdet her i efteråret, hvor han vikarierer for en sygemeldt kollega.

De sandede områder i det vestlige Thy - stort set identisk med Nationalpark Thy - er blevet kortlagt for år tilbage. Men der manglede nogle skovstrækninger, som holdet nu har taget fat på. Ellers er det mest landbrugslandet, der nu bliver undersøgt.

Morænesand ved Svankjær

Torsdag var Henrik Granat i gang på en mark tilhørende gården Lyngholm øst for Svankjær. Den skal på kortet have signaturen "morænesand". Altså sandet jord, hvor sandet stammer fra istiden - modsat flyvesandet lidt længere mod vest.

Geolog Henrik Granat leder i dette efterår GEUS' kortlægning af jordarter i Thy. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Geolog Henrik Granat leder i dette efterår GEUS' kortlægning af jordarter i Thy. Foto: Bo Lehm

- Den er sand, som isen har skubbet ned fra Norge og Sverige, sammen med nogle lidt større sten, fortæller han.

Som omtalt i Nordjyske tog Henrik Granat forleden en svømmetur i Limfjorden ud til en af disse store sten, nemlig Sælstenen syd for Vilsund.

Det var en udflugt efter fyraften med det til tider fysisk hårde prøvetagningsarbejde:

- Vi døjer jo med at jorden er tørret ud, så den er hård som beton.

Prøverne skal tages under kulturlaget, i cirka en meters dybde. Og for at nå så langt ned, er det normalt nødvendigt at stikke jordspyddet i to gange.

Jordspyddet trækker sedimenter op fra marken. Her er det dog kun det øverste muldlag  der er kommet med op, og Henrik Granat må stikke spyddet i en gang mere for at nå ned til jorden under kulturlaget.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Jordspyddet trækker sedimenter op fra marken. Her er det dog kun det øverste muldlag  der er kommet med op, og Henrik Granat må stikke spyddet i en gang mere for at nå ned til jorden under kulturlaget.  Foto: Bo Lehm

Som det fremgår af det brev, GEUS på forhånd har send ud til lodsejerne, skal der tages prøver med mellem 100 og 150 meters mellemrum.

- Så når jeg har talt 150 skridt, så stopper jeg op og tænker: Nu er det tid til en ny prøve...

Henrik Granat og kollegerne fra GEUS er i Thy i hele september samt måske en uge eller to i oktober og november. Herefter ligger arbejdet stille indtil det tidlige forår. Hen i maj 2023 skulle hele Thy så gerne være kortlagt.

Men hvornår er I færdige med de sidste hvide pletter på danmarkskortet?

- Ja, det spørger vores direktør også om. Forhåbentlig inden GEUS fylder 150 år. For nogle år siden blevet der lavet en plan, der sagde, at vi skulle blive færdige i løbet af syv år. Men jeg tror, at der stadig går tre, fire, fem, eller måske syv år, siger Henrik Granat.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.