Fiskerne må dele med andre: Mange har interesse i at udnytte havet

- Vi må forholde os den fremtid, der kommer og det kræver pro-aktivitet, sagde Jens Schneider Rasmussen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, på generalforsamlingen i Hanstholm Fiskeriforening.

Bemærkningen samlede mange af de tilkendegivelser, der kom i debatten og ikke mindst i beretningen fra fiskeriforeningens formand, Jan N. Hansen. Her understregede han flere gange, at fiskeriet som erhverv står foran udfordringer på en række områder, som ikke alene handler om muligheden af at få adgang til at drive fiskeri, men også om, hvordan det gøres med hensyn til miljø og klimapåvirkninger og ikke mindst, hvor det fremover er muligt at fiske.

Det sidste sagt med tanke for arbejdet på at formulere en havstrategi og en havplan, der lægger linjerne for, hvor og hvordan der er mulighed for at udnytte havet.

- Havplanen er en del af EU's arbejde for en bæredygtig forvaltning af vores havområder. 30 procent skal være beskyttede områder, og heraf skal 10 procent være lukket for al aktivitet, sagde Jan Hansen og tilføjede: Der er kamp om havarealet.

Havet er nemlig ikke længere kun for fiskere og sejlads.

- Der skal tages hensyn til placeringen af energi-øer, havvindmøller, råstofindvinding med mere. Det er vigtigt, at fiskeriet inddrages med sin viden, når områderne til aktiviteterne lægges ud, så det påvirker  fiskeriet mindst muligt, sagde Jan Hansen.

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening tog tråden op.

- Der bliver rift om pladsen, hvis puslespillet skal gå op, sagde han med henvisning til, at der både skal udlægges beskyttede havområder, findes plads til havvindmøller, være plads til sejlruter og til CO2-lagring - og også til fiskeri og til at forene hensynet til beskyttelse og benyttelse. Det er et puslespil.

- Og det vil vi gerne være med til at lægge, sagde han

Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pederen, understregede, at mens fiskeriets interesser ikke tidligere havde høj prioritet i forhandlingerne om havplanen, er billedet ændret.

- Jeg ser mere optimistisk på dette års forhandlinger. Fiskeriets interesser skal ikke stå nederst. De, der skal høste de økonomiske frugter af indsatsen på havet, må have en interesse i, at der skal være plads til andre, sagde han.

Grøn bølge

Fiskeriet ser også ind i en grøn fremtid. Erhvervet har reduceret CO2-udledningen med 62 procent og har en målsætning om at være CO2-neural i 2050, sagde Jan Hansen.

- Men vi er bekymrede ved udsigten til en CO2-afgift. Vi kan ikke bare lægge afgiften over på priserne på fisk. Vi er første led i kæden, så vi styrer ikke priserne.

Jan Hansen understregede, at det bliver tænkt grønt, hvis et fartøj skal have ny motor eller hvis der skal bygges nyt.

- Vi har som mål, at der skal bygges et grønt fortøj i Hanstholm. Flere hører på mulighederne, så det bliver en spændende proces at følge. Der er bygget nye og mere klimavenlige fartøjer, og den udvikling fortsætter. Klimaaftrykket ved fiskeri er mindre end ved produktion af andre fødevarer, sagde Jan Hansen.

Der er endnu ikke bygget et 100 procent "grønt" fiskerfartøj, sagde konsulent Henrik Amdisen, Hanstholm Fiskeriforening.

- Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, blandt andet prisen. Teknologien er der, men grøn drift skal også være økonomisk bæredygtig, sagde Henrik Amdisen og tilføjede, at adgang til grøn strøm er en forudsætning for grøn udvikling.

- Hanstholm skal være en førende grøn havn, hvor der laves grøn strøm til fartøjer og virksomheder. Vindmøller på havnen er en nødvendighed som del af den udvikling, der skal bringe havnen videre, sagde Jan Hansen i sin beretning.