Levende legende er landet i Thy
Flemming Poulsen på bassinkanten i Thisted Svømmeklub
THISTED: Dansk Svømnings Grand old man, Flemming Poulsen, har i denne uge haft sin debut som træner i Thisted Svømmeklub.
Formanden for Thisted Svømmeklub, Jesper Sander Andersen, glæder sig i en pressemeddelsen over at have Flemming Poulsen om bord, da han er en vigtig brik i den fortsatte udvikling af eliteafdelingen i Thisted Svømmeklub.
- Vi tror på, at samarbejdet mellem Flemming Poulsen og cheftræner Mads Bjørn Hansen vil løfte niveauet yderligere i Thisted Svømmeklub, og at vi med dette stærke trænerteam vil kunne tiltrække nye elitesvømmere til klubben, siger formanden for svømmeklubben.
Cheftræner Mads Bjørn Hansen glæder sig naturligvis over at kunne trække på den solide erfaring, Flemming Poulsen har opbygget gennem sin trænergerning i ind- og udland. Cheftræneren forventer derfor, at svømmere fra Thisted Svømmeklub i fremtiden bliver stærkere repræsenteret ved danske mesterskaber og internationale konkurrencer.
Thisted Svømmeklub har netop afholdt Sparekassen Thy Cup, hvor niveauet endnu engang blev løftet.
- Vi havde ca. 2800 starter, 600 deltagere og 15 klubber fra nær og fjern. Vi husede bl.a. svømmere fra Kristianssand i Norge, København, Vejle, Århus, Aalborg og Esbjerg, fortæller stævneleder Jesper Hovmark.
Jesper Sander afslutter:
Det er med dette stærke trænerteam en ambition, at Thisted Svømmeklub skal vokse i bredden på lige fod med eliten. I Thisted Svømmeklub er der dog kamp om vandtiden på de tidspunker, der passer ind i de unge menneskers øvrige hverdag. Særligt i svømning er man afhængig af adgang til bassinvand, hvilket vi håber gennem samarbejde med kommunen at kunne finde gode løsninger på. Man bliver jo ikke en god svømmer gennem træning på land alene, konstaterer formanden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.