Krig i Ukraine

Nordjyske busser på vej hjem med flygtninge

De to busser fra Morsø Turistfrafik blev dog ikke fyldt, da de besøgte flygtninge lejr ved den ukrainske grænse i Polen

Leo Jørgensen (th) har organiseret bustransporten. Nu er busserne på vej til Nordjylland. Privatfoto

Leo Jørgensen (th) har organiseret bustransporten. Nu er busserne på vej til Nordjylland. Privatfoto

THY-MORS:To busser fra Morsø Turisttrafik er på vej tilbage efter turen til byer tæt på den polsk-ukrainske grænse. Formålet var dels at aflevere nødhjælp til det krigshærgede land, dels at hente ukrainske krigsflygtninge med tilbage.

I et modtagecenter i grænsebyen Dorohusk sagde i alt 44 kvinder og børn ja tak til at komme med til Danmark. Senere er yderligere ni blevet samlet op i den polske hovedstad Warszawa. Det er bekendte til en ukrainer fra Thy, Alex, som var med på turen til Polen.

Busserne er dog langt fra blevet fyldt. For nok var der der fyldt i det modtagecenter, som de frivillige fra Thy og Mors besøgte i grænsebyen Dorohusk, men Lasse Jørgensen kan også berette om rimeligt ordnede forhold.

- Det er forståeligt, at de fleste gerne blive i nærområdet. De tror og håber på, at krigen bliver kortvarig. Samtidig er der mange, som håber at kunne komme videre til familie eller venner, fortæller Lasse Jørgensen i telefonen fra bussen, der senere kørte omkring Warszawa.

Det var hans far, Leo Jørgensen fra Hundborg, som med kort varsel organiserede en indsamling af tøj og meget andet til Ukraine - og fik kontakt til busselskabet i Nykøbing, som stillede to busser og chauffører til rådighed.

Lasse Jørgensen beskriver forholdene i modtagecentret i Dorohusk som "forfærdelige", men samtidig velorganiserede. Kvinder, børn og gamle mennesker er indkvarteret meget tæt i en gymnastiksal. Men samtidig var der velordnede forhold, hvor myndigheder og frivillige sørgede for bespisning og så videre i telte.

Et stort antal mennesker i Thy og på Mors har sagt ja til at huse flygtningene, som bliver hentet hjem med busserne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden