Tintin er ikke racist

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2

Previous Next

Tintin, den kække drengereporter fra Belgien, blev mandag frikendt for racisme. Det er en belgisk dommer, der ved retten i Bruxelles har afsagt kendelsen: - Belgisk lov ville kun kunne forbyde tegneserien, hvis der var tale om, at serien med forsæt ville diskriminere. Men når man tager den tid, tegneserien er skabt i, med i betragtning, kan man ikke beskylde tegneren Hergé for diskrimination, mener domstolen. Den belgiske udgiver, Casterman's advokat siger i sit forsvar for den dynamiske rejsende journalist og hans tegner: - Hergé er et billede på sin tid. Det var en tid med den såkaldte "Negerrevy", med den sorte danserinde Josephine Baker og med koloniudstilling i Paris. Helt i tråd med sin samtids syn på afrikanerne fremstiller serien de congolesere, som tegneseriehelten Tintin møder på sin vej i "Tintin i Congo" fra 1931. Naive indtil det dumme, dovne, krysteragtige, overtroiske, pyntesyge og servile - og til overflod er de grimme og dumme at se på. Sagen blev anlagt af Bienvenu Mbutu Mondondo, som selv er født i det tidligere Belgisk Congo, nu den Demokratiske Republik Congo. Han anklager serien for at være "racistisk og fremmedfjendsk" og anklager direkte Tintin - og endda også hans hund Terry - for at være racister. Mondonos sag mod den belgiske udgiver har varet fem år, uden at det altså er lykkedes at få den belgiske stat til at forbyde serien. Den er ikke racistisk. Den er et tidsbillede. Hergé var 25, da han tegnede "Tintin i Congo". Den belgiske forfatter til Tintin-serien var i 1931 en ung mand på 23 år, som aldrig havde været uden for sin hjemby, Bruxelles. Serien var bestilt til avisen "Le Petit Vingtiéme", der ønskede - gennem Tintin - at formidle et positivt billede af Belgiens forhold til kolonien Congo. Congo blev koloniseret i 1908 og først selvstændigt igen i 1961. Belgiens adfærd over for den congolesiske befolkning var i virkeligheden ekstremt voldsom og betegnes som den mest blodige undertrykkelse af et folk i moderne kolonihistorie. Men Hergé havde ikke andet baggrundsmateriale at basere sin tegneserie på end det officielle Belgiens version og de almindelige, borgerlige kilder, der var præget - som resten af Europa - af formynderiske, fordomsfulde holdninger til den oprindelige befolkning i andre verdensdele. - "Tintin i Congo" afslører ubarmhjertigt det syn, den såkaldte civiliserede verden dengang havde på afrikanerne. Det længste en tolerant og dannet person dengang overhovedet kunne bevæge sig i positiv retning, var til den venlige nedladenhed, som "Tintin i Congo" giver så mange eksempler på, siger Carsten Sønder- gaard, der har tilrettelagt den danske nyudgivelse af den klassiske udgave for forlaget Cobolt. - At vurdere historien ud fra et moderne politisk eller moralsk synspunkt vil være ufrugtbart. Hergé har gennem sine efterfølgende værker igen og igen markeret sig som forsvarer af undertrykte folkeslag. Nu, firs år senere, må den ses som et uomgængeligt tidstypisk dokument, der afspejler sit afsnit af det tyvende århundrede. "Tintin i Congo" udgives sammen med "Tintin i Amerika" i det, som forlaget kalder "fundamentalistiske retroudgaver", hvor den tekniske udformning er så tæt på den oprindelige, som det har været muligt. Selv papirkvalitet, farver i omslaget, trykketeknisk kvalitet og ikke mindst det tekstlige indhold forsøges holdt så tæt på originalen som muligt. Serierne fra 1930'erne er i sort-hvid og betydeligt mere enkle og primitive end de senere albums. Men det er charmerende enkle og effektive virkemidler, den helt unge tegner bruger i sine første skridt på vejen mod den verdensberømmelse og stjernestatus, han stadig har nu, 30 år efter sin død. Hergé: Reporteren Tintins Oplevelser: "Tintin i Congo" og "Tintin i Amerika". Oversat af Niels Søndergaard 120 sider, 298 kr. pr. stk. Forlaget Cobolt