Sport

To Pandrup boksere med til European Games

Jim Andreasen og Frederik Lundgaard Jensen skal med til Aserbajdsjan

Jim Andreasen (til venstre) er blandt de første to udtagne nordjyder til European Games. Arkivfoto: Bente Poder
Jim Andreasen (til venstre) er blandt de første to udtagne nordjyder til European Games. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 06:42

AALBORG: Pandrup-bokserne Jim Andreasen og Frederik Lundgaard Jensen er blevet udtaget til det nye europæiske OL, European Games, der afholdes i år for første gang. Værtslandet er Aserbajdsjan, og disciplinerne afvikles i landets hovedstad Baku.

For de to boksere bliver stævnet det første af mange store internationale stævner i 2015, der skal føre ham frem mod karrierens foreløbige højdepunkt - OL i brasilianske Rio de Janeiro i 2016, som de satser på at kvalificere sig til. Senere på året skal de bokse VM, hvor der er kvalifikationspladser på højkant.

- Og det betyder også, at man er nødt til at toppe allerede til European Games, for der er pladser ved VM på spil. Hvis det så lykkes at skaffe en plads ved VM allerede i Aserbajdsjan, så kan jeg måske nedprioritere EM en smule, siger Jim Andreasen, der derfor også skal satse helhjertet på boksningen fra sommer og frem.

- Lige nu er jeg ved at forhandle om, at jeg kan få fri til noget træning og også til at komme af sted, for som turneringerne ligger, så kommer jeg nærmest ikke til at være hjemme fra juni og frem, siger Jim Andreasen, der i til juli er færdig som konstabel i hæren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden