To sommerhuse nedbrændt
Sommerhuse stod ikke til at redde ved brand tidligt torsdag
Opdateret kl. 11:55
LØNSTRUP: To sommerhuse nedbrændte tidligt torsdag i Lønstrup.
Det oplyser indsatsleder Jesper Ludvigsen fra Nordjyllands Beredskab i Hjørring.
Meldingen om brand kom klokken 6.20, og der var ikke meget, brandfolkene kunne gøre for at redde husene. I stedet måtte de fokusere på at begrænse ilden til de to sommerhuse, så den ikke skulle brede sig til andre huse eller skovområde. Ilden opstod på Fugleklovej, en sidevej til Bakkestjernevej.
- Begge huse er nedbrændte. Det ene havde gasbetonvægge, som står tilbage, men det er det eneste, fortæller Jesper Ludvigsen.
Nordjyllands Politi oplyser, at brandårsagen endnu ikke kendes.
- Vi skal have teknikere på sagen, men vi undrer os da. Det vil jeg ikke lægge skjul på, siger vagtchef Henrik Beck.
Umiddelbart vurderer politiet, at der ikke har været mennesker i de to sommerhuse, mens ilden stod på. Det vides med sikkerhed, hvad angår det ene hus, mens det ikke kan afvises fuldstændigt, hvad det andet hus angår, før brandstedet er blevet undersøgt nærmere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.