Trafik er en hjertesag for folk i Midtthy
120 borgere fra Hundborg, Sjørring og Snedsted deltog i et møde om planer for trafiksikkerhed og byforskønnelse
SNEDSTED: - Det er dejligt, at så mange møder op, så det bliver et fælles projekt for de tre byer.
Sådan lyder det fra Morten Krabbe, Snedsted, der har været med i en arbejdsgruppe omkring klyngelandsbyprojektet omkring byfornyelse i de tre landsbyer i Midtthy, Snedsted, Hundborg og Sjørring.
120 borgere fra de tre byer tog imod indbydelsen til et møde i Snedsted Hallen torsdag aften, hvor de kunne være med til at sætte deres præg på trafiksikringen i byerne.
Thisted Kommune, der styrer projektet, havde inviteret kunstnerne Elle-Mie Ejdrup Hansen og Birgitte Ejdrup Kristensen og landskabsarkitekt Søren Kristensen fra LABLAND Architects til at komme med et inspirerende oplæg, og dette dannede udgangspunkt for idéudvikling og diskussioner ved bordene.
De forskellige input bearbejdes nu til en samlet ansøgning, der sendes af afsted til Tryg Fonden inden 1. september.
Der er afsat 10,5 mio. kr. til områdebyfornyelse i Snedsted, Hundborg og Sjørring.
Heraf er der 1,9 mio. kr. til trafikale tiltag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.