Travl afslutning på Beltoften

Aktivitetscentret Beltoften lukker ned for sommeren med en fernisering mandag den 24. april Foto: Kjeld Mølbæk
Aktivitetscentret Beltoften lukker ned for sommeren med en fernisering mandag den 24. april Foto: Kjeld Mølbæk Kjeld Mølbæk

Sæsonen 2016/2017 går på held på Beltoften og derfor er der lagt op til et par travle dage på det populære Aktivitetscenter i Gistrup.

Fredag den 21. april klokken 13.00 er der således "Mannequin-opvisning" på Beltoften og her kommer "Damernes butik" for at præsentere smart forårsmode til damerne. Herrerne bliver dog ikke forbigået for her præsenteres benklæder, cardigans, trøjer og T-shirts samt undertøj og sokker. Derudover vil Jytte Vestergaard præsentere nye smykker, håndcreme, tørklæder og unikke smykker af eget design. De fremviste tøj og smykker præsenteres som tidligere af brugere fra centret. Der vil undervejs blive serveret kaffe eller te med kage og der er endvidere lodtrækning om en række fine gevinster.

Afslutningen på sæsonen markeres mandag den 24. april klokken 14.00 med en fernisering, hvor flere af centrets kreative hold vil udstille sæsonens flid i form af blandt andet lykønskningskort, patchwork og knipling, porcelæns- og glasmaling, glasslumpning og akvarelmaling samt strikketøj. Der er således mange spændende ting at kigge på og håbet er, at nogle af de besøgende kan få lyst til at deltage i aktiviteterne i næste sæson. Undervejs i ferniseringen er Beltoften vært ved et glas hvidvin samt snacks, mens kaffe eller te med brød kan købes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden